Et skrig fra kalkstensgrotterne

Det her er der nok ingen andre i Sverige, som skriver om. Men hvor er menneskeheden dog ond!

Da jeg i dag på internettet søgte noget aktuelt at skrive om eller sende videre til bloggerverdenen, faldt jeg over en rædselsfuld tildragelse fra sidste krig og lige efter, som jeg ikke før havde hørt om. Et italiensk frimærke fortalte om mindedagen den 10. februar for blodbadet på Istrien, i byen Fiume og i Dalmatien, og italienernes flugt. Man taler om folkemord og etnisk udrensning, men sagen er aldrig blevet ordentlig og objektivt udforsket, så de involverede parter ser på det med gensidigt had. I det geografisk-berørte områder er der masser af kalkstensgrotter. Nogle op til 100 m. dybe. Der kastede man ofrene ned. 10.000 ?
Titusinde?

Mindekort fra 1948 af Angelo Battistella

Teksten lyder:

Dalle foibe un grido:
Non dimenticateci !

(Et skrig fra kalkstensgrotterne:
Glem os ikke! )

Da jeg nu læste dette, huskede jeg pludseligt, at en klassekammerat på keramikskolen i Faenza, som var fra Palermo, engang havde fortalt mig, at tyskerne en dag var kommet masende ind på hans skole og havde taget de længste og mest robuste drenge med sig. De blev fra Sicilien kørt til Trieste. Dèr skulde de hjælpe til med at fjerne tusindtals lig. Han fortalte, at forrådnelsesgasserne i de døde kropper kunde få ligene til at rejse sig....

Mere fortalte han ikke.

Kilde: den italienske blog www.Lisistrata.com