söndagen den 23:e februari 2014

Teolog i religionen "mänskliga rättigheter" lämnar SD

Ännu en som ger efter för hetsen från media. Mrutyuanjai Mishra slutar skriva för Avpixlat och lämnar Sverigedemokraterna. Till sist gav han efter för flosklerna om öppna gränser och alla människors lika värde. Kommentar av Thorsted: 

Jeg bor i Danmark og jeg er bekendt med Mishras blog på JP.dk samt hans tidligere medlemskab af Trykkefrihedsselskabet. Jeg har altid følt en vis skepsis mod ham når jeg så, at hans baggrund var "Menneskerettigheder" - allerede her kunne man se noget ikke rigtigt stemte.

Troen på "menneskerettigheder" er vor tids utopi og hvor kan en mand med speciale troen på en Utopi som skabte disse problemer i hele i Europa være kritiker af konsekvenserne af den utopi han havde speciale i?

Jeg er igang med at læse en bog af professor i juridisk historie ved Columbia, Samuel Moyn: "The Last Utopia -human rights in history" (Harvard uni.press 2010). Her viser Moyn, at menneskerettighederne som de omtales idag ikke er relateret til den franske eller amerikanske revolution eller til 1948 deklaratioen. Her så man på rettigheder som noget "indenfor en stat".

I 70'erne sker der 2 ting. Amnesty international får Nobelprisen men havde ingen politisk indflydelse. De 2 processer der sætte det hele igang er, at man kan se, at de afkoloniserede stater ofte afløses af regimer der var værre end kolonimagten - altså den 3. verden kan ikke få staten som institution til at virke og dermed heller ikke rettigheder til dens indbyggere. Med menneskerettighederne tror man kan komme udenom en stat og giver mennesket en ret uden dog fortælle hvem.

Den anden ting som gør menneskerettighederne attraktiv som en "ny utopi" er at de gamle utopier som socialisme og marxisme ikke kunne indfri drømmene og ofte med store dødstal som konsekvens. Dermed blev "Human rights" den nye utopi. Processen starter i midt 70'erne og begynder så at komme som tænkning ind i det politiske system i slutningen af 70'erne og 80'erne. Det er så der hvor vi er idag. Moyn skriver, at det nye med menneskerettighederne siden 70'erne er at den forholder sig "til andre menneskers lidelser" (læs 3. verden).

Mishra er Ph.D i denne utopi og han har med dagens kronik fundet det rette sted for sin utopi - nemlig en kriminalisering af Europas oprindelige befolkninger samt en idealisering af folk fra 3. verden der ikke har kulturen og historien til at skabe fungerende retsstater og demokrati. Disse er menneskerettighedsutopiens overmennesker - Europas oprindelige befolkninger er racister og lort: "They have to go".


onsdagen den 19:e februari 2014

Gränslös ohederlighet

Dansk kvinnlig biskop vill ha moské i sin stad:

"Sidste år var jeg i Cairo og mødte dens myldrende menneskehav, pyramiderne og sky-linen præget af minareter og moskeernes kupler – og kirketårne. I et land, hvor cirka 90 procent er muslimer og fem-otte procent kristne, ser man om natten kristne kors lyse fra kirketårne ud over millionbyen side om side med minareterne. Jeg er sikker på, at Haderslev ikke ønsker at stå tilbage for Cairo, når det gælder frisind og religionsfrihed."

Uppenbart la hon inte märke till att kristna mördas och kyrkor bränns i Egypten.

Islams svarta krigsflagga

söndagen den 5:e januari 2014

Morten Messerschmidts nytårstale

   

Tiden mellem jul og nytår er en mulighed for refleksion og eftertanke. En ny begyndelse. Med nye udfordringer. Alvorlige udfordringer.

Jeg ved godt, at det for tiden er ca. 15 procent af den danske befolkning, som vil stemme på Dansk Folkeparti. Men det, jeg vil sige i dag, er ikke en opfordring til at stemme ved næste folketingsvalg. Der er andet her til lands end politik. Noget, der er større og som binder os sammen som danskere: Vort Folkestyre.

Respekten for vores grundlov, som jeg har her foran mig. Vort lands selvstændighed og vores frihed – både som folk og som individ. Alt det er hævet over det politiske og burde favne os som et folk. Når jeg nævner dette i dag, er det, fordi vores grundlæggende værdier er truet. Vi undergår det, jeg vil kalde ”et civiliseret statskup”. Ikke et angreb, som vi før i historien har set det med vold og magt. Men et statskup begået med traktater – og endda med pennen ført af vore egne folkevalgte.

Da jeg for tre år siden drog til Bruxelles, var jeg skeptisk. I dag er min skepsis erstattet af en dybfølt bekymring. De fleste danskere ønsker, at vi i Europa skal forsøge at håndtere fælles udfordringer. Det ønske deler jeg. Men det, der er i øjeblikket foregår i Bruxelles, er meget mere.

Det er en konsekvent bestræbelse på at tømme vore lande for demokratisk magt. Ikke siden Romerriget har så megen magt været placeret på så få hænder, som det i dag er i Bruxelles. Europas befolkninger er koblet af.

Og det bør bekymre. Euro-politikken har bragt Sydeuropas økonomi i ruiner. Vi ser optøjer, der minder om borgerkrige. Elendighed, fattigdom og arbejdsløshed spreder sig. Med den følger splittelse, håbløshed og desperation. Og desperate mennesker gør desperate ting.

I Bruxelles tror man, at fejltagelserne kan rettes med flere penge og mere magt til EU. Senest har vi set kravet om en bankunion, hvor vore danske banker skal betale for sydeuropæiske krak og hvor Den Europæiske Centralbank, der har taget fejl på fejl i håndteringen af eurokrisen, skal bestemme, om danske banker skal lukkes. Naturligvis har det danske banktilsyn ikke været perfekt. Men hvem siger, at EU's bliver bedre? Der er dyb splittelse i eurozonen om, hvilken politik der skal føres. Vort naboland – Sverige – har valgt at stå udenfor. Storbritannien ligeså. Hvorfor skal Danmark hastes med på dette tog?

Men bankunionen er kun første skridt. Alle ved, at den vil være værdiløs uden en finansunion. Fælles styring af finanspolitikken – pensionsforhold, uddannelser, skatter og meget mere. Lande, der ikke retter ind, skal idømmes bøder. Og bøderne skal udstedes af folk, der hverken er valgt eller kan stilles til regnskab. Det er opskriften på en katastrofe. Jeg frygter for Europas fremtid.

Danske politikere påstår, at EU blot vil være et praktisk samarbejde. Men de lyver. Barroso og Rumpoy har klart sagt, at målet er en føderation. Og vor egen statsminister erklærede for nyligt, at Danmark er det 18. euroland. Kan man forestille sig nogen større foragt fra en statsminister end afvisningen af, at danskerne har takket nej til den fælles valuta?

Regeringens generalieblad er en lang liste over svigtede løfter. Hvorfor skulle vi så kunne stole på Helle Thorning Schmidts ministerhold i eu-spørgsmål? Hvordan kan vi stole på en regering, hvis fair løsning forsvandt som dug for solen? Hvor kan vi stole på en regering, som lovede vækst i 2013, men nu leverer det modsatte?

I alle økonomiske spørgsmål har regeringen fejlet. Og nu vil den lokke os med i en EU-bankunion. Jeg ville ikke lægge et eneste lod i skålen hos Thorning, Vestager og Corydon…

Én ting er dog løgnen og foragten. Noget andet er, at vi som danskere ikke længere har indflydelse på, hvem der bestemmer i Danmark. EU-partierne på Christiansborg vil i løbet af 2013 meddele, at den nye bankunion ikke overfører ny suverænitet til EU. De vil støtte sig på Justitsministeriets jurister, som altid er klar til at tolke grundloven i EU's favør. Men lad mig minde om, at Højesteret i flere omgang har dømt de selvsamme jurister for at tage fejl. Så hvorfor ikke spørge danskerne?

Danmark har tiltrådt en eu-traktat, Lissabontraktaten. Dens formuleringer er brede, så de kan fortolkes i alle retninger. Og virkeligheden er, at ingen af Justitsministeriets jurister eller Christiansborgs politikere har den fjerneste ide om, hvor meget magt der er overdraget. Og det behøver de heller ikke. For traktaten har overladt det spørgsmål til EU-domstolen. Vi har altså overdraget EU retten til selv at afgøre, hvor grænserne for EU's magt er.

Det er det, der får mig til at bruge udtrykket ”et civiliseret statskup”. Det er på tide, at vi siger fra. Ikke bare som medlemmer af Dansk Folkeparti, Enhedslisten eller et andet parti, der kan se problemerne med EU. Men som borgere i et demokrati. Vi insisterer på at blive spurgt til råds, inden vore politiske institutioner bliver pantsat til fremmede landes politikere, embedsfolk og dommere.

Vi kan være uenige om meget. Om velfærdspolitikken. Udlændingepolitikken. Retspolitikken og vores udenrigspolitik. Men hvordan skulle denne uenighed give mening, hvis vi ikke er fælles om vort demokrati og vor grundlov? Hvordan skulle uenigheden kunne bære frugt udi debat og fælles løsninger, hvis vi ikke selv må bestemme?

Dette grundlæggende spørgsmål håber jeg, at du vil bruge bare lidt af din tid i det kommende år til at tænke over. Hvilket Europa ønsker vi at leve i? Og hvilket demokrati ønsker vi at give videre til næste generation? De spørgsmål kræver svar. Og omtanke.

Jeg ønsker alle et godt nytår.

lördagen den 16:e november 2013

Vladimir Putins kortaste tal någonsin

I Ryssland, lev som ryssar! Putins tal den 4 aug 2013 i det ryska parlamentet om spänningarna med minoriteterna i Ryssland:

"Varje minoritet, från var som helst, som vill leva i Ryssland, och arbeta och äta i Ryssland, bör tala ryska och respektera de ryska lagarna.

Om de föredrar sharialagar och leva som muslimer, då råder vi dem att åka till de platser där det är statens lag. Ryssland behöver inte muslimska minoriteter. Minoriteter behöver Ryssland, och vi kommer inte att ge dem särskilda privilegier, eller försöka ändra våra lagar för att passa deras önskemål, oavsett hur högt de skriker om 'diskriminering'.

Vi tolererar inte respektlöshet mot vår ryska kultur.

Det är dags att vi lär oss av Amerikas, Englands, Hollands och Frankrikes självmord om vi ska överleva som en nation. Muslimerna tar över dessa länder men de kommer inte att ta över Ryssland. De ryska sederna och traditionerna är inte förenliga med den brist på kultur eller de primitiva sätten hos sharialagar och muslimer.

När denna hedervärda lagstiftande församling tänker på att skapa nya lagar, bör den ha i åtanke de ryska nationella intressena först, och observera att muslimska minoriteter inte är ryssar."

Politikerna i duman gav Putin en fem minuters stående ovationer.
Om du håller detta för dig själv, är du en del av problemet!

onsdagen den 13:e november 2013



söndagen den 20:e oktober 2013

Biskopens underbyxor

   Trendig julgransprydnad: islams svarta krigsflagga

torsdagen den 3:e oktober 2013

Scweiziska hotellägare oroade över burkaförbud

Med pengar kan man köpa allt! Spjutflickan rapporterar från Schweiz:

Invånarna i den schweiziska kantonen Ticino röstade nyligen mot användning av burka och nikab på offentliga platser.

 

Och eftersom andra kantoner eventuellt vill följa efter, är de schweiziska hotellägarna och turistföreningarna mycket oroade. I augusti gjorde de till sig rent äckligt i samband med en löjlig "rasist"-historia om en svart amerikansk kvinna som uppenbarligen var djupt förtörnad över att inte bli igenkänd som en "VIP" när hon ville köpa en krokodilväska i en butik i Zürich.

Den schweiziska turistbranschen tycker att araberna är de bästa gästerna, även om de hänger fast vid sin "kultur". Den muhammedanska inpackningen av kvinnor som bara lämnar en strimma öppen för ögonen, är oerhört viktig och får inte motarbetas! Det lägger man väldigt an på, med pengar från Allahs troende:

"Åratal av uppbyggnadsarbete skulle gå förlorat. Schweiziska hotell erbjuder nu rum, där det inte finns alkohol i minibaren. De erbjuder bönemattor med inbyggd kompass, så muslimerna kan be mot Mecka. I stället för bibeln ligger det en koran i lådan i nattduksbordet. Personalen ser inte irriterad ut när en arab lämnar sovrummet med tre beslöjade kvinnor."

Nedrivningen av vår kultur kallas för "uppbyggnadsarbete"!

Herrefolksmentalitet rimmar inte på tillverkningskapacitet

Det förlovade landet Sverige

Tusentals syrier har anlänt till Italien med båt under de senaste veckorna. Idag förliste en flyktingbåt med 500 människor utanför den italienska ön Lampedusa. Minst 94 personer rapporteras ha omkommit. Asylmagneten Sverige är inte utan skuld till olyckan.

Ingen tvekan om att italienarna håller upp skyltar som hänvisar båtflyktingarna till det förlovade landet, där permanent uppehållstillstånd erbjuds alla som tar sig dit. Vänta bara tills EU-kommissarie Cecilia Malmström får sin vilja att man kan söka asyl från Kairo eller Amman, för att slippa betala 100.000 till en flyktingsmugglare. Då blir det trängsel på Öresundsbron.

För närvarande anländer 2000 asylsökare i veckan till Sverige. Inom en snar framtid lär det komma 2000 per dag, eftersom 2,5 miljoner syrier har lämnat sitt land, och i hela världen är det bara det svenska Migrationsverket som reservationslöst välkomnar dem. Bostadsbristen börjar bli akut.

Den svenska regeringen erbjuder permanent asyl till alla medborgare i nationen Syrien, men svenskarna ska helst inget få veta

lördagen den 28:e september 2013

För oss som kan tänka själva, är klimatbluffen ännu tydligare än förut

    Bakvända Bondfångares Beskäftiga Bluff Blottad

onsdagen den 18:e september 2013

De godhjärtade svenska politikerna

”Du skall älska din nästa som dig själv” är inte unikt för kristendomen. Det kommer från judendomen, där både judar som icke-judar omfattas av kärleksbudet:

”Du skall inte ta hämnd och inte hysa vrede mot någon i ditt folk, utan du skall älska din nästa som dig själv. Jag är Herren.” (3 Mos 19:18)

”Invandraren som bor hos er skall ni behandla som en infödd. Du skall älska honom som dig själv, ni var ju själva invandrare i Egypten. Jag är Herren, er Gud.” (3 Mos 19:34)

Den versen ger säkert de svenska politikerna vatten på sin kvarn. De som bjudit in 22 miljoner syrier att bosätta sig här. I det utförandet blir kärleksbudskapet tyvärr omoraliskt och vanvettigt.

Den svenska regeringen erbjuder permanent asyl till alla medborgare i nationen Syrien, men svenskarna ska helst inget få veta