Folkmord - eller vad? En kritisk granskning av psykiatrins verksamhet

I diagnoserigdommenes rige

I en stor artikel af 17.9. i Weekendavisen under rubrikken, ”Der må være en diagnose” beskriver Lone Frank den diagnosejungle, der er på vej med psykiatriens DSM-V (DSM = Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders), som vil tilføre et yderligere væld af diagnoser til den tidligere DSM-IV af 2004 , der alene i USA sygeliggjorde 18 millioner amerikanere efter sin tilsynekomst. Med DSM-V vil sygeliggørelsen af omtrent hver eneste tilstand i livet sandsynligvis nå nye højder.

Som om det ikke er nok, udvidede psykiatrien i 2002 sine præferencerammer til også at omhandle rene somatiske (=kropslige) sygdomme, som den i en udarbejdet Term-model kaldte funktionelle lidelser, nemlig generende fysiske symptomer som kronisk træthed, fibromyalgi (=muskel – eller bindevävsknuder), duftoverfølsomhed, allergier, irritabel tyktarm, post traumatisk stress og restless leg syndrome, som lægerne ikke kan finde nogen forklaring på.

Term-modellen indeholder en række ydmygende foranstaltninger, lægen skal udvise overfor patienter med diffuse symptomer. For at lette tilgængeligheden opsummeres Term-behandlingen i en tabel med 21 punkter med generelle råd ved management af kronisk somatisering. I eksempelvis punkt 7 rådes lægen til at udvise stoiskhed overfor patientens klager. I punkt 17 rådes lægen til at forsøge at blive patientens eneste læge og så meget som muligt begrænse patientens kontakter til andre behandlere, vagtlæger og alternative terapeuter, mens lægen i punkt 18 anbefales at informere sine kolleger om sin behandlingsform og lave aftaler med kolleger, hvis lægen holder fri. Punkt 19 anbefaler lægen at opbygge en alliance med patientens pårørende, og punkt 21 om at motivere patienten for psykiatrisk behandling.

I hele sin opbygning fremgår det tydeligt, at Term er opfundet af psykiatere, der her har overført deres behandlingsmetoder med blandt andet pårørende undervisning, såkaldt psykoeducation, til de praktiserende læger. For at hjælpe lægerne på vej tilbyder psykiatrien Term-kurser, hvor lægerne kan lære at takle patienter med diffuse klager, afvise dem og sende dem til psykiatrien.

For at lære lægerne de rette metoder til afvisning, arrangeres der under Term-kurserne rollespil, hvor skuespillere opfører tænkte sketcher som henholdsvis læge/patient.

Som kompensation for deres ulejlighed med at overføre klienter til psykiatrien, modtager lægerne en lille erkendtlighed i henhold til Term-modellens tillægsydelser 2147 og 2148.

Siden psykiaterne ved Århus Universitet Per Fink, Marianne Rosendal og Tomas Toft introducerede Term-modellen, har der været kraftige protester imod den fra fortrinsvis mennesker med funktionelle lidelser, der har fordelt sig i patientgrupper, som tilsammen udgør omkring 300.000 danskere, der har raset imod Term-modellen i årevis uden at blive hørt. Senest i Dagens Medicin som kommentarer under en artikel af 13.9.2011 om funktionelle lidelser. På nettet indsamler de energisk underskrifter til protest imod Term.

Det er imidlertid ikke kun mennesker med funktionelle lidelser, der bliver ramt af Term. Også mennesker med hjerteproblemer og andre fysiske skavanker, der på grund af deres symptomer opfører sig anderledes end vanligt, risikerer at blive afvist hos lægen og sendt videre til psykiatrien. I princippet kan det påpeges, at hver eneste dansker i dag bliver evalueret hos sin praktiserende læge med videreformidling til psykiatrien for øje.

Ankommet hos psykiatrien bliver revl og krat sat i behandling med psykofarmaka, for som Poul Videbech fortæller i Lone Franks artikel: ”Vi har ingen gyldne standarder i form af fysiologiske målinger, hjerneskanninger og den slags.”

Alligevel holder den sig altså ikke tilbage fra at behandle noget, som rigtige læger ikke forstår eller fejldiagnosticerer, og det med potent hjernemedicin med uforudsigelig indflydelse på den enkeltes hjerne.

Elsebeth Halckendorff

Kilde: Weekendavisen 12. oktober 2011