7-hövdad orm orsakade känd norrmans död

Snaphanens blog viser i dag et foto af en af naturens säre luner: en hugorm med to hoveder, fundet på Själland.

Den minder om en märkelig historie, som har sit udgangspunkt i Johannes Åbenbaring (Kapitel 12, vers 3): en slange med 7 hoveder. Et sådant uhyre existerede ganske rigtigt som en indtörret sevärdighed, der oprindelig blev opbevaret i Prag (rimeligvis lavet af en fingernem munk), men under 30-årskrirgens plyndring af Prag tilfaldt dyret feltmarskal Königsmark og endte i Hamborg.

Linné fik set uhyret i 1735 og afslöret det, men da var det forsent, og i övrigt kunde den svenske forsker näppe have overbevist de personer, som havde ökonomisk interesse i udyret: Linné afslörede, at det ikke var naturens säre värk, men humbug, lavet af slangeskind og med syv väselhoveder. Den afslöring bröd den adelige ejer sig ikke om, og Linné flygtede fra Hamborg.

Men da havde udyret allerede krävet en kendt nordmands död: Tordenskjold.

Da den unge velhavende vinhandlersön, Abraham Lehn, i 1720 tog på dannelsesrejse i Europa med sin mentor, magister Mylius, kom han i tvivlsomt selskab og hasardspilleri i Hannover blandt adelsmänd og velbeslåede mänd. Slangeuhyret tilhörte dengang en grevinde Lewenhaupt. Hendes svigersön, grev Staël von Holstein var kendt som hasardspiller og duellant. Unge Abraham blev blanket af for en pän sum penge.

Tordenskjold tager naturligvs parti for den unge vinhandlersön, som han kender hjemmefra, for han boede jo til leje hos ham i stuen, hvor man den dag i dag kan se 1700-tallets flotte malerier.

Tordenskjold er forarget over, at man har lokket den unge Abraham med at få lov at se det 7-hovedet uhyre og så fået ham i hasardspil, mens man venter på, at uhyret skal blive vist frem. Tordenskjold udtrykker sin forargelse og - står ved den. Det slutter med duel. Og dér går det, som det går. Også det var hasard.