Arbejdede een dag og fik pension for resten af livet

Eugenio Scalfari (foto), som var deputeret i tre år, indkasserer mere end 3000 euro om måneden. Han er ikke den eneste priviligerede: der er adskillige. Den radikale Boneschi havde kun jobbet een dag: den 12. maj 1982. Han gik i pension 44 år gammel.

Pension indtil 65 år? Efter 35-40 års arbejdsindsats? Hvor länge skal I slide i det för INPS (Socialforsorgen) - punger ud?

Der er italienere, som får pension efter en uges arbejde, ja tilmed for bare een dag. Synes I det er märkeligt? Måske. Det drejer sig om ex-parlamentarikere. Lad os beynde med Luca Boneschi, Han blev valgt af de radikale til byrådet i Como den 12. maj 1982. Dagen efter, altså den 13., ophörte hans hverv. Efter 24 timer - uden een eneste fremträden i Rådet. Hans eneste formelle handling var afskedsdokumentet! Man kan ikke sige at han blev overanstrengt.

Og alligevel gjaldt reglen også her om en livslang pension, sådan som selvsamme advokat Boneschi erklärede venligst var blevet ham tilbudt i 1983. Det vil sige, da han blev 44 år. Fra da af har han hver måned modtaget 3.108 Euro brutto, eller 1.733 netto. Synes I det er lidt? Det kommer an på. hvordan man ser på det. Der er mennesker, som efter at have sat deres helse over styr ved arbejdet får mindre end en tredjedel. Advokat Boneschi havde fortjent dem med een dags indsats. To andre radikale ex-parlamentariker, har også fortjent dem, men de har måttet slide langt mere: en hel uge!

Men denne spidsfindighed, som godtog disse skandaler, blev afskaffet, Nu er reglerne strengere: nu skal man sidde mindst fem år i parlamentet for at få pension.

Fem år er dog stadig ikke meget i betragtning af de krav, der stilles til almindelige borgeres arbejdsindsats, men det er da et förste skridt. Og dog sidder der stadig en tvivl tilbage: hvorfor gives der stadig pension til dem, der fik åbnet for det? Rettigheder rör man naturligvis ikke ved, men er det her en rettighed? Er det ikke snarere en uret? Eller en skandale?