Så kom da dagen, hvor Tyskland atter går i krig

Så kom da dagen, hvor Tyskland atter går i krig. Det tog sin tid at beslutte sig, for efter den forrige omgang hed det sig, at tyskerne havde lært lektien, og at landet nu skulle blive et demokrati. Desuden lå alt i ruiner og så måtte militærudgifterne bie en stund. I mellemtiden kunne man så – denne gang ikke med våben, men med listigt diplomati og D-mark – underlægge sig de mest medgørlige nabolande og i stedet for ‘Tusindårsriget’ kalde det EU. Soldater havde man heller ikke så mange af – og dem man havde, var ikke så krigliderlige så det gjorde noget. Men soldater kan jo lejes. Og hvor finder man landsknægte i rigeligt mål?

I Mellemøsten, naturligvis. Her finder man millioner af unge, muslimske mænd, som ikke har noget andet at tage sig til end at slå hinanden ihjel og lave flere muslimer. Og da de ikke gider – eller evner – lave noget konstruktivt, er deres levestandard en kende lavere end i Mutti Merkels ‘Neuropa’. Hvad er da mere ligetil end at invitere dem til Tyskland, hvorfra de så kan spredes til de randstater, der heller ikke rigtigt kan finde fodslawet? – Som sagt, så gjort. Nu har Mutti så indkaldt den første halve million. Indkvarteringen er ved at være på plads, de tommer kaserner fyldes atter op, og der bygges flere. Tiden er ved at være moden til næste skridt.

Man ventede blot på en passende provokation. Den kom – meget sigende – fra himlen. Et russisk bombefly kom en kilometer ud af kurs og var i 17 sekunder i tyrkisk luftrum før det blev det skudt ned. Det mente russerne ikke var rimeligt, eftersom de – fejlagtigt – troede at man var på samme side. Så med sædvanlig Frechheit satte de noget antiluftskyts op. Dermed kastede de grus i maskineriet, der skulle skabe det nye Großdeutsch-Osmannische Reich. Så nu havde Merkel påny den gode, gamle og velafprøvede anledning til at tilfredsstille sin Drang nach Osten: Seit 5:45 Uhr wird jetzt zurückgeschossen! – Og nu er tyske Stukas Tornados igen på vingerne mod die verdammten Russen.

Voldposten