Da TV 15/11 annoncerede en film om denne her Michael Jackson, som alle talte om, og som pludselig var død og sikkert myrdet af sin huslæge, tændte jeg for fjernsynet for at orientere mig lidt om denne mystiske person, som lå så himmellangt væk fra min verden. Filmen var en dokumentar, sagen set fra huslægens side.
Indledningsvis så man masser af hysterisk råbende og skrigende unge mennesker, svingende arme, berusede hjerner, en afsindig galskab, oppumpet og mentalt forstyrret i ekstase.
Var det toppunktet af menneskelig forstand, udvikling, lykke?
Målet for al hysteriet var denne stjerne. En totalt legemligt og mentalt nedbrudt mand, et forvrænget billede af et menneske, en udslidt og fordærvet krop, en endeløs higen efter tabletter, efter mere, endnu mere.....
Nu var han så dér, nået frem til sidste forestilling.
Var det lægen, der dræbte ham? Eller dræbte han sig selv? Havde han ikke allerede længe været død?
lördag 19 november 2011
Michael Jackson
Upplagd av gäster kl. lördag, november 19, 2011
Etiketter: Spjutflickan, Spydpigen