Bikini eller Burka

En ny bog, som stiller spørgsmålet, om vi skal vælge bikini- eller burkafremtoningen, er netop udkommet i Danmark. Forfatteren er Åse Clausen Bjerg.

Bogen viser forskellen mellerm den danske og islamiske kultur med hensyn til opfattelsen af kvinder, og den kommer ind på traditioner i begge kulturer

Der henvises til forfattere med islamisk baggrund, Ayaan Hirsi Ali, Souad og Kurdisrany Asad, der alle har oplevet islam indefra og fordømmer den islamiske vold mod kvinder.

Feministerne har travlt med at forsvare den islamiske vold, idet de mener, at volden hører til en kultur, og det er naturligvis rigtigt, og bogens forfatter mener derfor ligeledes, at vi ikke skal blander os i andres kulturer, men det, som er essensen i bogen er, at vi skal værne om vores egen kultur,for spørgsmålet er, om den kvindefrihed, som vi har tilkæmpet os gennem generationer, kan overleve i multikulturen, ligesom der sættes spørgsmål ved integrationen.

Vi giver efter for islamiske tradioner, som således spreder sig i samfundet, og danske kvinder er underlagt den islamiske vold, idet det iflg. islamisk lov ikke er forbudt mennesker med islamisk baggrund at kalde danske kvinder ludere. De må naturligvis sige og mene, hvad de vil, men der ligger en dyb foragt og et dybt had til kvinder bag den opfattelse, og det udvirker, at danske kvinder som følge af den opfattels ofte udsættes for organiseret bandevoldtægt, og her skal vi lægge mærke til, at den islamiske vold mod kvinder er lovlig i islam med udgangspunkt i koranen. Her står, at ulydige kvinder skal have bank, og at de kvinder,som ikke bærer tørklæde, udsætter sig selv for at blive voldtaget, hvilket en iman har bekræftet i Ekstra Bladet.

Her adskiller den danske og den islamiske kultur sig. Kultureliten siger, at der også er voldelige mænd i Danmark. Ja, der er båden voldtægtsmænd og voldsmænd, men volden i de to kulturer er forskellig. I Danmark drejer det sig for det meste om en mand og end kvinde, men i de islamiske traditioner arrangeres volden for det meste af hele familien, og der hviler et pres på familien, for at den skal straffe en kvinde, som har krænket mandens, familiens og samfundets ære, og ofte deltager hele samfundet i afstraffelsen. Det ses blandt andet ved stening, hvor både den lokale befolkning og familien, manden og børnene kaster sten på en kvinde, som ikke kan flytte sig, fordi hun er gravet halvt ned i jorden. Men også i lettere tilfælde er pigen forsvarsløs. Der er nemlig ingen, der hjælper hende. Hun har ingen steder at gå hen, hvis samfundets sladder dømmer hende som luder, fordi hun uforvarent ovetræder ærens regler, hvilket ikke sjældent kan koste hende livet. Hun har dermed krænket samfundet, og familiens respekt kan ikke genoprettes, før end hun er skaffet af vejen. Denne form for æres-kultur er ukendt i Danmark, hvor man gør sig fortjent til ære, hvorimod kvinder i islam fødes ind i den og skal forsvare den for enhver pris, hvis de har deres liv kær.

Kvinder i islam kan blive straffet af de mærkeligste grunde, eksempelvis fordi de er blevet voldtaget. Mon ikke det siger alt om vore forskellige måder at opfatte tingene på. En voldtaget kvinde er hos os er offer, i islam er hun forbryderen.

At hele samfundet kommer til torvet for at se, at en kvinde bliver pisket, viser med al tydelighed, at straf og vold er en offentlig forlystelse. Også mænd straffes på den mest bestialske måde, men hadet til kvinder går gennem hele det islamiske samfund og viser sig på mange niveauer.

De fremmede tager naturligvis deres kulturtraditioner og tankemåde med sig til deres nye værtsland. Det kan jo ikke være anderledes. Danskere bliver heller ikke til ny-arabere, fordi de flytter til Yemen, og vi mangler at erkende, at kulturer og traditioner ikke uden videre lader sig ændre. Vore værdier tager vi i store træk med os.

Det er kvinderne, der i første omgang trues af den islamiske kutur, som ikke regner kvinder for noget. Derfor stiller bogens forfatter spørgsmålet, om de mennesker, der mener, at danske kvinder er ludere, overhovedet skal opholde sig i vort land. Politikerne har kastet ansvaret fra sig, og de forråder de danske kvinder, som er underlagt de love, som shariaen, den islamiske lov, medfører, og ganske vist har vi vores egen lovgivning, men det er ligesom for sent, når politiet kommer, for så er skaden sket.