Man fjerner ikke en eksplosiv etnisk befolkningsvækst med beskyldninger om højreekstremisme

Helmuth Nyborg:

Vi har allerede installeret en stadigt voksende potentiel samfundsomstyrtende femtekolonne inden for landets grænser. Vi er efterladt med tre valg: Underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig. Antallet af herboende lav-iq-indvandrere har allerede bragt Danmark og store dele af Europa forbi point of no return. Frygt Danmarks fremtid!

Venstreorienterede adfærdsforskere og skiftende regeringer har længe promoveret idéen om det samfundsskabte menneske. Den associerede indvandrerpolitik giver os nu valget mellem underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig.
 

I 2012 skrev jeg artiklen ”The decay of Western civilization: Double relaxed Darwinian Selection”. Den vurderede effekten af, at europæere får få børn, og indvandrere med lav iq mange, og konkluderede, at vesterlændinge snart kommer i mindretal i Europa, og at den gennemsnitlige iq falder så meget, at velstanden, demokratiet og civilisationen trues.

I 2016 stiller den førte indvandrerpolitik os tre alternativer – underkastelse, repatriering eller borgerkrig. Medmindre Europa begynder at føre en ansvarlig familie-, indvandrer- og integrationspolitik oplyst af evolutionsteori, synes borgerkrig mest sandsynlig.

Decay-artiklen gjorde tre venstreorienterede samfundsforskere så vrede, at de indklagede den til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Der er tale om et uredeligt, højreekstremistisk, evolutionært vrøvlepropagandaskrift, som skader dansk forsknings omdømme, sagde de. Den skal trækkes tilbage og forfatteren og emnet lægges på is.

Efter UVVU’s henstilling om tilbagetrækning nedsatte forlaget imidlertid en komité med fire af verdens førende forskere på området og bad dem uafhængigt af hinanden vurdere artiklen. Ingen af dem fandt tegn på uredelighed, så forlaget afviste en tilbagetrækning.

Jeg stævnede dernæst UVVU, og den 30. marts dømte Vestre Landsret UVVU til at »anerkende, at Helmuth Nyborg ikke … har begået videnskabelig uredelighed …«.

Sagen viser bl.a., at venstreorienterede adfærdsforskere systematisk søger at holde vigtig adfærdsgenetisk, differentialpsykologisk og differentialdemografisk viden skjult for aftagerne af samfundsforskning – især politikerne. Der er tale om det største kollektive akademiske bedrag i det 20. århundrede (www.helmuthnyborg.dk), og konsekvensen har været, at politikerne ikke indregner migranternes meget forskellige biologiske karakteristika i den europæiske indvandrerpolitik. Eventuelle forskelle kan jo udlignes via passende uddannelse og anden påvirkning, da samfundet styrer menneskers adfærd.

Sandheden er snarere denne: Uden anvendelse af biologisk inspireret viden kommer sydlige indvandrere med lav iq uafvidende til at underminere de europæiske folks eksistensgrundlag. Den videnskabelige forklaring følger.

Man fjerner ikke en eksplosiv etnisk befolkningsvækst med beskyldninger om højreekstremisme.

Forudsætningerne for dansk demokrati og velfærdssamfund skal findes i den differentialdemografiske teori om virkningen af den præhistoriske udvandring fra Afrika for mere end 200.000 år siden. Turen mod nord gik gennem stadig koldere egne, og kun migranterne med de største hjerner, den højeste intelligens og altruistisk villighed til at dele sparsomme resurser overlevede. Denne barske selektionsteori forklarer i et hug, hvorfor nordlige folkeslag i gennemsnit har ca. 100 kubikcentimeter større hjerner og scorer 30 iq-point højere end ækvatoriale folkeslag. Den forklarer, hvorfor demokrati kun kan udvikles i nordlige lande, der har en gennemsnits-iq over 90 og en høj grad af altruisme, hvilket tillader udvikling af en solid socioøkonomisk infrastruktur. Den forklarer, hvorfor mange veluddannede nordboere har et afslappet forhold til religion, medens sydlige laviq-folkeslag har brug for simple dogmatiske, tekstnære tolkninger udlagt af autoritative skriftlærde. Arveligheden for religiøsitet er 35 pct.

Kold Vinter-teorien gør det forståeligt, at evolutionen sættes i bakgear, når et stort antal fertile sydlige laviq-folkeslag hurtigt bosætter sig blandt relative subfertile nordlige høj-iq-folkeslag. Arveligheden for fertilitet er 45 pct. Sammensætningen af lav-iq-fertile sydlændinge med høj-iq-fertile nordboere sænker landets gennemsnitlige iq med stigende fart og drukner det demokrati, der er baseret på høj iq. Omkring 2075 kan sydlige ikkevestlige immigrantbørn ved simpel demokratisk majoritet indføre sharialovgivning. Om de gør det, er op til grundloven og dem – men ikke længere til os få danske.

To gange har Aarhus Universitet nedlagt støttefaget adfærdsgenetik på psykologi. Bl.a. derfor aner fremtidens adfærdsforskere og nogle politikerne ikke, at lille hjernestørrelse og lav intelligens samt høje socialpatologiske fertilitets- og kriminalitetsrater i al væsentlighed ”rejser” sammen med sydlige ikkevestlige migranter. Trækkene er 40-80 pct. arvelige og påvirkes ikke synderligt af miljøfaktorer i modtagerlandene. Omvendt rejste store hjerner og høj iq med de europæere, der for århundreder siden drog ud til ofte primitive områder i USA og Australien og opbyggede demokratiske, højteknologiske samfund. Ashkenazi-jøder med endnu højere iq forvandlede ørkenen til oaser, og boerne opdyrkede det primitive Sydafrika. Højtbegavede nordøstasiater klarer sig godt i Danmark.

Uden denne biologisk baserede viden står politikerne uforberedte over for de stigende problemer med lav-iq-indvandring til Danmark. Idéen om det samfundsskabte menneske gør det umuligt at forstå, at lav-iq-indvandrerbørn nu klarer sig dårligere end forældrene trods støtte, uddannelse, dansk opdragelse, kulturel forståelse og åben dialog. Uredelige samfundsforskere har systematisk undertrykt det veldokumenterede adfærdsgenetiske princip om børns iq-regression mod populationsgennemsnittet i deres oprindelsesland, hvilket delvis forklarer forventelige nederlag i høj-iq-klasserum.

Derfor ser de ansvarlige ikke i tide, at lav-iq-indvandrernes relativt høje fertilitet hurtigt udkonkurrerer høj-iq-indfødte børn antalsmæssigt. De ser ikke, at den danske folkeskole vil få en majoritet af mellemøstlige børn inden 2050. De ser ikke, at den etnisk danske majoritet vil komme i mindretal senere i århundredet. Før tvivlere dømmer skinger retorik, bør de betænke, at allerede i 2011 kom mere end 90 pct. af befolkningstilvæksten fra immigranter og deres efterkommere. Man fjerner ikke en eksplosiv etnisk befolkningsvækst med beskyldninger om højreekstremisme. Derfor ser uddannelses-, erhvervs- og socialpolitikere ikke, at antallet af borgere med iq under 90 (hvoraf mindst halvdelen hverken klarer folkeskolens afgangsprøve eller nogensinde får et permanent job) stiger eksponentielt over tid. Tvivlere bør nøje studere den nylige stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere – og imens tænke på, at de kun ser toppen af migrantisbjerget. I 2075 kan vi forvente, at hen ved 3,2 millioner borgere med lav iq vil forlade folkeskolen uden eksamen. Mindst halvdelen vil til den tid have behov for varig kontanthjælp i en stadig mere automatiseret verden. Hvad værre er: Derfor ser de ansvarlige ikke, at Danmark vil blive løbet talmæssigt over ende, også selv om de lukkede grænsen øjeblikkeligt. Antallet af herboende lav-iq-indvandrere med relativt høj fertilitet har allerede bragt Danmark og store dele af Europa forbi point of no return.

Forskerne har ikke sagt til dem, at differentialdemografi er skæbnebiologi, og at evolutionen har historisk røde tænder og kløer. Det vidste allerede Darwin.

Det er en stor opgave for de ansvarlige fremover at skulle forsvare en politik, der bragte vore børn og børnebørn ind i en folkeskole, der skulle matche en mellemøstlig majoritet. Det er inklusion, der vil noget. Og hvor vil de finde pengene? I børnebørnenes statsbudget med eksponentielt stigende socialudgifter? Mens landets konkurrenceevne samtidig forringes markant? Hvordan vil de forsvare et forventeligt fald i dansk levestandard? Og hvad har de tænkt sig at stille op med den overvejende sandsynlighed for, at antallet af borgere med ringe uddannelsespotentiale fordobles inden 2075? Og hvordan vil de undskylde den forudsigelige voldsomme stigning i sociale patologirater, herunder stærkt øget kriminalitet og de voksende parallelsamfund i ghettoerne? Hvordan vil de egentlig forberede landets døtre på deres kommende status?

Desværre er det ikke kun akademikere, der har svigtet dansk demokrati, velfærd og folket. Det har også landets biskopper og præster, de stålsatte feminister, venligboerne, Gammeltoft-Hansen, humanisterne, Red Barnet, Røde Kors og flere endnu.

Kun uvidenhed kan få dem til at tro, at indvandrerbørn med lav iq kan sættes ind i et klasseværelse med danske høj-iq-børn uden at føle sig sat udenfor. De forstår ikke, at her ligger en del af forklaringen på, hvorfor nogle af disse børn i frustration radikaliseres og vender sig mod det danske samfund i afmagt. De ser ikke radikal højredrejning som protest mod, at indfødte fortsat skal erklære sig solidariske med en hastigt voksende gruppe af svage indvandrere i samfundet på bekostning af egne svage. De ser end ikke, at milliarderne kunne have været anvendt mere rationelt og kulturelt tilfredsstillende udenlands.

Universiteterne har ingen undskyldning for at undertrykke den biologisk inspirerede adfærdsforskning, der utvetydigt dokumenterer, at større etnisk heterogenitet uvægerligt fører frem til flere og mere alvorlige interne konflikter.

Akademikerne har stadig ikke erkendt, at globalisering og multikulturalisme fremover øger risikoen for omfattende samfundsskader ved at kombinere aggressiv lav intelligens med beskidte bomber. Stort set ingen erkender, at vi allerede har installeret en stadigt voksende potentiel samfundsomstyrtende femtekolonne inden for landets grænser.

Den tabuiserede forskning viser kort sagt, at vi er langt inde i en næsten ustoppelig undergravning af de europæiske lande, hvis frie, demokratiske velfærdsformer og passive civilisation om kort tid torpederes kulturelt, religiøst og økonomisk. Ustoppeligt, fordi universiteternes kollektive akademiske bedrag fortsat forholder politikerne kendskab til den relevante forskning samtidig med, at de synes at tænke mere på partiet, international karriere, rejsebilag og boksershorts end på landets, og deres børns fremtid.

Alt dette efterlader os med et hurtigt valg: underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig. Intet er længere som i gamle dage med etnisk homogene, demokratiske, civiliserede velfærdssamfund – og fejlede stater.

Snart fejler alle, hvis ikke vi når at sikre europæisk demokrati, velfærd og civilisation.