Kommer snart till en by nära dig

Henrik Thomsen

Det er livsfarligt at være geografilærer i Nigerias nordøstlige hjørne, som stadig terroriseres af den islamistiske oprørsbevægelse Boko Haram.

Bevægelsens afdøde grundlægger, den fundamentalistiske prædikant Mohammed Yusuf, var overbevist om, at Jorden er flad, og at regn skal ses som et tegn på gudelig nåde. Derfor går islamisterne bevidst efter geografilærere, som underviser eleverne med globus og formidler en naturvidenskabelig forklaring på nedbør, hedder det i en ny rapport fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch.

Også biologi- og fysikundervisere er i skudlinjen, fordi de udbreder Darwins udviklingslære, som islamisterne heller ikke anerkender.

I rapporten fra Human Rights Watch gives flere eksempler på målrettede angreb på geografilærere.

I 2012 likviderede oprørerne en geografilærer på en offentlig skole med seks skud, og to år efter blev en kollega på en anden skole skudt i benene og beordret til at indstille undervisningen i det omstridte fag.

910 skoler ødelagt

Oprørerne, som udråbte et kalifat i Nordnigeria, ødelagde i årene 2009-15 mindst 910 skoler, og yderligere 1.500 blev tvunget til at lukke, fremgår det af rapporten. Mindst 611 lærere er myrdet og 19.000 drevet på flugt.

»Det er et brutalt korstog mod vestlig undervisning. Boko Haram frarøver en hel generation af børn i det nordøstlige Nigeria deres uddannelse,« siger Mausi Segun fra Human Rights Watch i en udtalelse.

På grund af konflikten har næsten 1 mio. nigerianske børn ikke adgang til skolegang.

Ifølge Human Rights Watch har Boko Haram bortført mindst 2.000 civile. Mange af dem er kvinder og skolepiger, der sælges og misbruges som sexslaver.

I 2014 blev 276 piger på en kostskole i Chibok bortført af oprørerne. En del af pigerne er siden undsluppet eller dræbt, men 219 savnes stadig. De er formentlig afhændet som slaver.

FN skønner, at i alt 2,3 mio. mennesker – heraf 1,4 mio. børn – er drevet på flugt under de foreløbig seks års konflikt. Det menes, at mindst 20.000 har mistet livet.

Nigerias nye præsident, Muhammadu Buhari, lovede op til valget sidste år at nedkæmpe Boko Haram. Alligevel er yderligere 1.000 civile døde, siden han overtog magten i maj 2015.

Oprørerne har også huseret i nogle af Nigerias nabolande, og en koalition bestående af Tchad, Cameroun, Niger og Benin gik militært ind i kampen mod dem.

Efter naboernes håndsrækninger erklærede Nigerias regering i december, at Boko Haram er »teknisk nedkæmpet«, men det forhindrer dog ikke ekstremisterne i fortsat at angribe. I slutningen af januar blev mindst 86 dræbt under en stribe angreb på en landsby ved Maiduguri, hvor oprørerne skød vildt om sig og satte ild til hytter. Blandt ofrene var børn, som blev brændt levende.

En lejr med 25.000 flygtninge var også under angreb fra oprørerne, men her formåede regeringshæren at slå dem tilbage.



Børn i selvmordsangreb

Samtidig har Boko Haram i det seneste år i stigende grad sat børn ind i selvmordsangreb i Nigeria, Cameroun og Tchad, oplyser Unicef ifølge nyhedsbureauet AFP.

Børn ned til otte år angriber skoler og markeder med sprængstoffer skjult under deres tøj. Det drejer sig ifølge FN’s børneorganisation særligt om piger, som bliver sløvet med rusmidler.

Nogle af børnene ved sandsynligvis ikke, at de bærer rundt på bomber, som ofte bliver fjerndetoneret.

Hvordan oprørerne tvinger børnene, vides ikke.

Boko Haram svor i marts sidste år troskab over for Islamisk Stat, som via de sociale medier har opfordret krigere til at rejse til Vestafrika.

Nigerias vicepræsident, Yemi Osinbajo, anslog forleden i en erklæring, at genopbygning af skoler og anden infrastruktur i den nordlige del af landet vil koste op mod 60 mia. kr., som man håber, at FN, EU og Verdensbanken vil være med til at rejse.