Den store strøm af flygtninge til Europa er kun "et skvulp" i forhold til, hvad der kan komme af masseindvandring i fremtiden‏

Omkring 500 fortrinsvis syrere var ombord på skibet Ezadeen, der blev opdaget ved den italienske kyst i sidste uge. Besætningen havde forladet skibet og ladet flygtningene sejle uden styring på Middelhavet.

Et truet Europa?

Orla Borg, Martin Johansen, Jyllands-Posten 2015-01-11

Tre europæiske forskere i befolkningsudvikling og indvandring advarer om, at den store strøm af flygtninge til Europa kun er ”et skvulp” i forhold til, hvad der kan komme af masseindvandring i fremtiden. De opfordrer til en revision af FN’s Flygtningekonvention for at begrænse tilstrømningen af flygtninge.

Først Europa, senere hele verden

- FN’s Flygtningekonvention, skabt i 1951 på baggrund af problemerne med at placere de mange europæiske flygtninge i Europa efter Anden Verdenskrig.
- Danmark tiltrådte konventionen i 1952.
- I 1967 blev konventionen udvidet til at omfatte flygtninge i hele verden. Ifølge konventionen er en flygtning en person, der ikke kan bo i sit hjemland på grund af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social eller politisk gruppe.

Et skib uden kurs, uden kaptajn og med besætningsmedlemmer, der har rømmet skibet for at hytte deres eget skind.

Sådan et syn mødte den italienske kystsvagt forrige fredag, da skibet ”Ezadeen” kom drivende mod Europa ved Italiens sydøstkyst med 359 syriske flygtninge om bord.

Symbolikken ligger ligefor: Skibet kunne lige så godt være Europa, siger flere forskere i indvandring og befolkningsudvikling.

For også Europa er uden fælles kurs og uden kaptajn i indvandringspolitikken, og flere europæiske lande går i hver deres retning for at holde flygtninge ude fra lige netop deres landområde, viser fakta:

Bulgarien har bygget et tre meter højt og 30 km langt pigtrådshegn, Grækenland en 12 kilometer lang mur, begge ved grænsen op til Tyrkiet, som en stor del af flygtningene rejser igennem på vej til Europa. Italien undlader bevidst at foretage den ellers obligatoriske registrering af nytilkomne flygtninge og lader dem i stedet rejse videre til de nordeuropæiske lande. Holland har intensiveret jagten på menneskesmuglere i tog, skibe og på motorveje for at skræmme smuglerne til at sende deres kunder til andre lande. I Storbritannien søger premierminister David Cameron at vinde valget i maj med løfter om bl.a. at begrænse antallet af indvandrere og flygtninge til 100.000 årligt mod det nuværende 260.000. Og i Danmark skærer regeringen opholdstilladelsen til ikke individuelt forfulgte syrere ned til en periode på et år, hvor der ikke er mulighed for at få familiesammenføring, for at gøre det mindre attraktivt for flygtninge at søge til Danmark.

De europæiske landes mure, hegn og regelsæt til at begrænse tilstrømningen af flygtninge bliver imidlertid undermineret af virkelighedens markedskræfter. Det er skibet ”Ezadeen” det seneste eksempel på.

Normalt stilner strømmen af bådflygtninge mod Europa i løbet af i vintermånederne på grund af høj sø og lave temperaturer i Middelhavet. Imidlertid er der så store fortjenester på markedet for menneskesmugling, at smuglerne konstant finder nye veje til Europa. Således havde menneskesmuglerne, der ellers plejer at bruge små både, for en slik købt det udrangerede skib, der var bygget til kvægtransport, anbragt de 359 flygtninge på skibet i en havn i Tyrkiet, drejet det i retning af den italienske kyst, sat autopiloten til og forladt skibet i rum sø. Ifølge italiensk politi har menneskesmuglerne tjent op imod 3 mio. dollars, svarende til godt 18,5 mio. kroner, på fragten.

Den aktuelle strøm kun ”et skvulp”

Men den strøm af flygtninge, som Europa har oplevet i løbet af det seneste år, er intet imod, hvad der kan komme i fremtiden, siger professor emeritus Poul Christian Matthiessen, der igennem sit arbejde ved Københavns Universitet igennem fem årtier er den danske demograf, der har forsket mest i befolkningsudvikling og indvandring.

»Den flygtningestrøm, vi ser nu, er kun et skvulp i forhold til de enorme bølger, der kan komme i fremtiden. Der bor omkring en milliard mennesker i Afrika, men om blot 15 år vil der bo omkring halvanden milliard mennesker og i 2050 omkring 2,5 mia., viser FN’s befolkningsprognoser. Når forholdene er usikre i flere afrikanske stater med borgerkrig og økonomisk nød, vil flere afrikanere søge mod Europa,« siger Matthiessen og fortsætter:

»Flygtningeindustrien udvikler sig løbende med nye transportmidler og ændrede smuglerruter. Kendskabet i Afrika til levevilkårene i Europa – blandt andet via tilbagemeldinger fra de flygtninge, der allerede er sluppet ind i et europæisk land – bliver større for hvert år. Og hvor flygtningestrømmen tidligere var af individuel karakter, har den nu udviklet sig til en flugt fra dårlig levestandard, borgerkrig, massearbejdsløshed, diktatorer og interne magtkampe. Det gælder ikke kun folk fra Afrika. Det er syrerne et tydeligt eksempel på. Naturligvis er nogle af dem individuelt forfulgte, men det gælder langtfra alle.«

Matthiessen peger på, at indvandringen til Europa i disse år nu er historisk høj. Europa er gået fra at være et kontinent, der har været præget af udvandring, især til Amerika, til at være et kontinent, som er karakteriseret ved stor indvandring. Til EU-landene kom der ifølge foreløbige opgørelser fra EU-Kommissionen omkring 413.000 asylansøgere i de første 10 måneder af 2014: Men da der mangler opgørelser fra flere af landene samt tallene for årets to sidste måneder, ventes antallet af asylsøgere for 2014 at blive rekordstort og nå over de 436.000, som gjorde 2013 til det foreløbige rekordår.

Enorm potentiel indvandring

Den britiske demograf, professor emeritus David Coleman, der har forsket ved Oxford Universitet, er enig med Matthiessen i, at tilstrømningen til Europa vil blive endnu større i fremtiden.

»De demografiske, økonomiske og politiske pres peger helt sikkert i den retning. Det meste af den demografiske bevægelse vil være i Afrika og af forskellige grunde også i Mellemøsten og i fattige, hovedsagelig muslimske dele af Asien, hvor fremtidsudsigterne ikke er opmuntrende. Om den enorme potentielle indvandring bliver en realitet, afhænger af mange faktorer, blandt andet af, om de europæiske lande – især i Sydeuropa – vil gennemføre en hårdere grænsekontrol og en ændret politik for bjærgning af både. Men kontrollen i disse områder ligger – på trods af internationalt samarbejde – mest i hænderne på svage og fattige lande som Grækenland og Italien, så en begrænsning ligger ikke ligefor.«

Behov for politisk erkendelse

Den hollandske demograf Dick van de Kaa, der er professor emeritus fra Amsterdams Universitet og tidligere præsident, nu æresmedlem i den faglige forening for demografer i Europa, European Association for Population Studies, er enig i vurderingerne fra Matthiessen og Coleman og siger:

»Det er et problem lige nu, at europæiske politikere er uvillige i forhold til at erkende, at Europa er blevet et indvandringsområde. De europæiske lande er nødt til at erkende, at de – hvis de ikke analyserer situationen tilstrækkeligt realistisk – vil ende med, at udviklingen vil have negative konsekvenser for både værtslandene og indvandrergrupperne.«



De tre demografer, som hver især har forsket i befolkningsudvikling og indvandring i de seneste fire-fem årtier, og som i dag udtaler sig med en større uafhængighed i forhold til det tidspunkt, hvor de var ansatte på et institut på deres respektive universiteter, opfordrer samstemmende de politiske ledere i Europa til at gå sammen for at finde en fælles europæisk politik i forhold til indvandringen til kontinentet.

Poul Christian Matthiessen siger:

»De europæiske statsledere burde sætte sig sammen og gennemtænke hele situationen, for det er kun i et EU-regi, at udfordringen kan håndteres. Det er jo et spørgsmål om, hvordan Europa skal udvikle sig fremover. Vi har en befolkning på omkring en halv milliard. Hvis befolkningen i høj grad blandes op med folk fra en helt anden kultur, så bliver Europa et mindre stabilt samfund, hvor de europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene og opbakningen til den verdslige lovgivning kan komme under pres, specielt hvis der kommer større grupper af personer, som holder fast i en ortodoks fortolkning af islam,« siger Matthiessen.

David Coleman er enig i, at de fælles europæiske værdier kan blive sat under pres, hvis indvandring i den aktuelle skala øges.

»Det afhænger af, hvilke kulturer, der bliver stærke i fremtiden. Og det afhænger af, hvor store krav de enkelte lande vil stille til mulige indvandrere i forhold til, at de skal acceptere skikke og principper i værtslandet. Man kan ikke bebrejde indvandrere for at ville holde fast ved deres gamle kultur, hvis man ikke gør det klart for dem, at nogle aspekter af deres kultur ikke er forenelige med den vestlige kultur,« siger David Coleman.

Den hollandske demograf Dick van de Kaa mener, at de politiske ledere i Europa skal tage langt mere kontrol over indvandringen til kontinentet, udvælge indvandrere og stille krav om vilje til at lade sig integrere.

»Den virkelige løsning ligger i, at Europa skal lave samme politik, som traditionelle indvandrerlande som USA opererer med, det vil sige med vægt på pointsystemer, efterspurgte faglige kompetencer, sponsorer og lignende. Der er brug for et større samarbejde mellem de europæiske lande. At man kun accepterer dem, der ankommer hertil og ikke kan nægtes adgang, er den værst mulige løsningsmodel,« siger Dick van de Kaa.

Folkelig modstand mod indvandring

De tre demografer forudser, at en fortsat og øget tilstrømning af flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten og Afrika vil møde øget modstand blandt befolkningerne i de europæiske lande.

Poul Christian Matthiessen siger:

»Hvis de europæiske statsledere ikke går sammen om at finde en fælles strategi i forhold til at begrænse masseindvandringen, tror jeg, at der vil opstå en folkelig reaktion imod tilstrømning, hvor man vil sige: Det kan ikke blive ved, det her.«

Han peger på flere eksempler på, at en sådan folkelig reaktion er i gang. I Sverige i form af, at det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne havde en vælgerfremgang til næsten 13 pct. af stemmerne ved det seneste valg til Riksdagen. I Storbritannien fik det indvandrerkritiske parti Ukip 28 pct. af stemmerne ved Europaparlamentsvalget i 2014. I Tyskland har den indvandrerkritiske organisation Pegida arrangeret demonstrationer i tyske byer som Dresden og Köln mod det, organisationen kalder islamiseringen af Europa. Og herhjemme peger han på, at Dansk Folkeparti i flere målinger har ligget tæt på at være det største parti i landet.

Dick van de Kaa forudser tilsvarende folkelig modstand mod indvandring – især når det gælder personer med muslimsk baggrund:

»Hvis vestlige regeringer ikke er stærke nok til at forsvare de værdier, der udgør kernen i den vestlige kultur, kan en modreaktion udvikle sig. Europæere ser ud til at blive mindre og mindre tolerante over for muslimer, jo mere højlydte og selvhævdende disse bliver,« siger Dick van de Kaa.

Konvention fra 1951 under pres

De tre demografer opfordrer de europæiske ledere til at tage et opgør med FN’s Flygtningekonvention fra 1951, som er den konvention, de europæiske lande opererer efter, når myndighederne skal tage stilling til flygtningenes asylansøgninger.

Poul Christian Matthiessen siger:

»FN’s Flygtningekonvention blev skabt i årene efter Anden Verdenskrig og har været gældende siden 1951. I dag er den forældet i forhold til, hvordan verden ser ud i dag. Det, at alle og enhver kan komme og bede om asyl, passer dårligt, når der kommer meget store strømme, hvor det er meget vanskeligt at sondre mellem individuel forfølgelse og almindeligt opbrud på grund af umulige forhold i hjemlandet. Jeg mener, at man ud fra et europæisk perspektiv skal sætte på den internationale dagsorden, at konventionen skal til revision.«

Den britiske demograf David Coleman er enig:

»Især den ændring, der blevet foretaget i konventionen i 1960’erne, der betød, at konventionen ikke kun handlede om flygtninge internt mellem de europæiske lande, men kom til at gælde for flygtninge fra hele verden, betyder, at der er brug for en radikal revision af konventionen. Det vil kræve en meget modig regering at sætte en revision på dagsordenen, men hvis et land turde gøre det, kan andre lande godt tænkes at ville bakke det op,« siger Coleman.

»Og så skal man huske på, at antallet af vælgere med indvandrerbaggrund i flere lande er stort og har nået et balancepunkt, bl.a. muligvis i Storbritannien, hvor partier, der vil stramme indvandringspolitikken eller asylpolitikken, kan få svært ved at få magten,« siger Coleman.

Dick van de Kaa er enig med de to andre demografer i nødvendigheden af en revision af FN’s Flygtningekonvention:

»Men politisk set er det en varm kartoffel,« siger han.

En politisk beslutning

Hvordan de europæiske lande i praksis skal søge at begrænse indvandringen, vil de tre demografer lade være op til politikerne.

»Men de europæiske ledere må tage statsmandstøjet på og søge at finde en løsning til at begrænse indvandringen,« siger Poul Christian Matthiessen.

Men det, du lægger op til, er vel nærmest et Fort Europa, der i vid udstrækning lukker asylansøgere ude?

»Ja. Det kan man godt kalde det. Men udviklingen i transportmetoderne og en større viden om det rige Europa blandt mennesker fra tredjeverdenslande lægger så stort et pres på Europa, at politikerne er nødt til at sætte en eller anden form for afgrænsning; ellers er der ingen grænser for, hvor mange der vil komme til Europa,« siger Matthiessen:

»Jeg ved godt, at det har en mislyd, udtrykket Fort Europa, men hvis det er nødvendigt for at bevare de værdier, vi sætter højt, så må det være sådan. Det udelukker ikke, at vi hjælper dem, der er i nød. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de skal komme herop. Det er jo grotesk, at det er dem, der har penge til at betale smuglerne, der kommer herop. Måske var det dem, der ikke har penge, man ville ønske at hjælpe i stedet. Det er i virkeligheden meget irrationelt, at de skal herop, og så skal der bruges en masse penge på at forsøge at integrere dem, hvilket man ofte ikke kan. Det var da sådan set mere nærliggende at hjælpe dem der, hvor de kommer fra. Men som situationen står lige nu, er det markedets rå kræfter, der bestemmer Europas flygtningepolitik,« siger Matthiessen.



Forestilling om europæiske værdier

Ikke alle demografer er på linje med Matthiessen, Coleman og van de Kaa, som i dag er uafhængige af deres tidligere institutter på universiteterne i henholdsvis København, Oxford og Amsterdam.

Den franske demograf Patrick Simon, som aktuelt er leder af afdelingen for immigration og minoriteter på Det Franske Nationale Institut for Demografiske Studier, Ined, sætter spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk vil komme endnu større strømme af flygtninge til Europa, og om det i givet fald vil være nogen trussel mod Europa.

»Der vil komme mere migration fra og ind til Afrika, ligesom der vil være bevægelser til og fra de fleste lande i verden. Men estimaterne er altid komplicerede, og forudsigelser viser sig ofte at være forkerte. Spørgsmålet er, hvordan man kan håndtere disse befolkningsbevægelser og finde en fair balance mellem respekten fra menneskerettighederne og opretholdelsen af åbne samfund, hvor indvandrere kan bidrage, samtidig med at vi bevarer en social sammenhængskraft og en stabil kultur, hvor man undgår fjendtlighed mod nytilkomne og minoriteter,« siger Patrick Simon.

Den franske demograf forudser, at det kan blive meget vanskeligt at finde en fælles EU-politik på flygtningeområdet, fordi indvandringspolitik er et nationalt anliggende, og fordi landene har forskellige dagsordener, blandt andet om behov for arbejdskraft og lave fødselstal i aldrende befolkninger. Han er desuden skeptisk over for, hvorvidt europæiske værdier er truede af en indvandring fra Afrika og Mellemøsten:

»Forestillingen om europæiske værdier er yderst problematisk, så snart vi forsøger at definere disse. Jeg tror ikke, at indvandring fra Afrika og Mellemøsten udgør nogen speciel trussel for europæiske værdier, men at europæiske værdier altid har været i en udviklingsproces og stadig er det. Idéen om, at vi skal standse indvandringen fra disse områder for at hindre forandringer, er ikke en hensigtsmæssig reaktion på den dynamik, der finder sted i vore samfund. Vi skal i stedet få noget fornuftigt ud af dynamikken og forandringerne og forhandle, sådan som vi altid har gjort om den kulturelle og sociale organisation og om værdier og normer i vores samfund,« siger Patrick Simon.