Lad os i fællesskab bede for en mild vinter og en ny regering

Normalt udstilles vi bønder som dyremishandlere. Intet kan være mere forkert – vi elsker vore dyr, og når de skal sendes til slagt, så går vi derude og putter os nogle dage. Det er set, at en bonde kniber en tåre.

Lad mig fortælle om et af mine kæledyr – Charles hed han, og han var ikke mere end en stor tyrekalv, da han blev medlem af vor husholdning. En stor glad dreng – med glubende appetit på hø og anden mad – og senere på damer – kvier og køer som de hedder i deres verden.

Jeg bor herude ved åen, og om sommeren tog jeg, når der var en smule fritid, fiskestangen med ned i engen – ikke så meget for at fiske, men mere for at glæde mig over naturen dernede. Så skete det, at han, når han gik deroppe på marken sammen med pigerne, fik øje på mig, og med et kæmpe hyl stak i rend ned mod mig. Sådan en herefordtyr på ca. 1 ton kan rende ufatteligt hurtigt, så jeg må indrømme, at jeg, når situationen opstod, kun tænkte på, hvor jeg skulle hoppe ud i åen, for ikke at blive mast til noget fladt. Men bekymringen viste sig hver gang at være uberettiget. Ca. 10 meter før han nåede mig, satte han sig på r…. og kurede de sidste meter hen til mig. – Hvorledes de lange klunker overlevede turen, ved jeg ikke, men vel ankommet stak han snuden ned i den mange gange afrevne og atter fastrimpede lomme på parkaen, for at finde den gulerod, han vidste var der. Når den så var indtaget, fik vi os en sund snak om blomster og bier og suppleret med en ordentlig kradt bag øret.

Da han skulle afsted, må jeg indrømme, fældede jeg en tåre. :-(

Husmanden