måndag 29 december 2014

Moderaterna lovar att spela döda i riksdagen



Snaphanen: Tystnaden

fredag 26 december 2014

Stockholm växer mest i Europa

Är det för att staden är så attraktiv?

Läs mer här

torsdag 25 december 2014

Lad os i fællesskab bede for en mild vinter og en ny regering

Normalt udstilles vi bønder som dyremishandlere. Intet kan være mere forkert – vi elsker vore dyr, og når de skal sendes til slagt, så går vi derude og putter os nogle dage. Det er set, at en bonde kniber en tåre.

Lad mig fortælle om et af mine kæledyr – Charles hed han, og han var ikke mere end en stor tyrekalv, da han blev medlem af vor husholdning. En stor glad dreng – med glubende appetit på hø og anden mad – og senere på damer – kvier og køer som de hedder i deres verden.

Jeg bor herude ved åen, og om sommeren tog jeg, når der var en smule fritid, fiskestangen med ned i engen – ikke så meget for at fiske, men mere for at glæde mig over naturen dernede. Så skete det, at han, når han gik deroppe på marken sammen med pigerne, fik øje på mig, og med et kæmpe hyl stak i rend ned mod mig. Sådan en herefordtyr på ca. 1 ton kan rende ufatteligt hurtigt, så jeg må indrømme, at jeg, når situationen opstod, kun tænkte på, hvor jeg skulle hoppe ud i åen, for ikke at blive mast til noget fladt. Men bekymringen viste sig hver gang at være uberettiget. Ca. 10 meter før han nåede mig, satte han sig på r…. og kurede de sidste meter hen til mig. – Hvorledes de lange klunker overlevede turen, ved jeg ikke, men vel ankommet stak han snuden ned i den mange gange afrevne og atter fastrimpede lomme på parkaen, for at finde den gulerod, han vidste var der. Når den så var indtaget, fik vi os en sund snak om blomster og bier og suppleret med en ordentlig kradt bag øret.

Da han skulle afsted, må jeg indrømme, fældede jeg en tåre. :-(

Husmanden

onsdag 24 december 2014

Imagine all the people living life in peace...

Islamixa Ztatens jihadister lovar att erövra Europa och döda alla. Detta är ett problem som bara kan lösas med mer muslimsk invandring. Det är som John Lennons "Imagine" i Cat Stevens version. Det blir fred på jorden när alla icke-muslimer är utrotade.

Den brittiske sångaren Cat Stevens slog igenom med låten "Morning has Broken". Sen blev det inte mycket mer, bortsett från att han konverterade till islam och fick sjunga på Nobelfester och sitta i Skavlans tv-soffa.

I en intervju avslöjade han sig. Han fick frågan om vad han ansåg om att en docka föreställande Salman Rushdie, författaren av "Satansverserna", brändes vid en demonstration. Svar: han hade önskat att det i stället hade varit "the real thing" som brändes!

Robertson: Du tycker att denne man förtjänar att dö?
Stevens: Vem, Salman Rushdie?
Robertson: Ja.
Stevens: Ja, ja.
Robertson: Och att det är din plikt att vara hans bödel?
Stevens: Uh, nej, inte nödvändigtvis, såvida inte vi var i en islamisk stat och jag blev beordrad av en domare eller av myndigheterna att utföra en sådan handling - kanske, ja.

“De är de mest brutala och farligaste fiender jag någonsin sett i hela mitt liv. Jag ser inte någon som har en verklig chans att stoppa dem. Endast araber kan stoppa IS. Jag kom tillbaka mycket pessimistisk.” Gates of Vienna

tisdag 23 december 2014

Diskussionen om arv och miljö är gammal, men fortfarande aktuell

Er tosprogede elever dummere end andre?

AF HENRIK DAY POULSEN Berlingske 21. DECEMBER 2014

Er tosprogede elever dummere end etnisk danske børn? Berlingske og Jyllandsposten har den sidste uge endnu en gang dokumenteret de massive problemer, som dårligt integrerede indvandrere medfører. Morten Østergaard kunne så endelig bekende kulør i ugens løb, hvor han sagde det, vi alle sammen jo godt vidste, er regeringens politik, nemlig at de mange syriske flygtninge forbliver i Danmark. Så problemerne med integration af muslimer fortsætter og vil også i de kommende år suge milliarder ud af statskassen. Så det mindretal af danskere, som arbejder, kan altså se frem til, at en endnu større del af vores skat går til dårligt integrerede muslimer.

Er der en overvægt af tosprogede elever i en klasse, skader det karakterniveauet. Det kunne man læse i Berlingske. Så tilbage til mit indledende spørgsmål, om tosprogede elever er dummere end andre? Dette sprængfarlige spørgsmål er relevant, om end forventeligt også en potentiel bombe med risiko for at blive kaldt alt fra racist til fascist.

Tidligere har forskere set på race og intelligens. Og nogle har fundet, at asiater som gruppe er de klogeste. Men hvad med vores mellemøstlige medborgere? Intelligens er i høj grad arvelig. Har du kloge forældre, er sandsynligheden for, at du også selv bliver klog, større.

Diskussionen om arv og miljø er gammel, men stadig aktuel. Og med vores tosprogede elever passer pengene ikke rigtig, hvis man konkluderer, at de er mindre intelligente end etniske danskere; alene af den grund, at det kun er drengene, der klarer sig katastrofalt. Pigerne klarer sig forbavsende godt.

Så med mindre, at muslimske mænd på deres Y kromosom har en hel exceptionel afvigelse, kan vi altså lukke diskussionen om arv. Det, der også taler imod, at arv betyder meget, er DRs berømte programmer om Xin Xin og de stakkels indvandrere. Her viste Xin Xin, at kinesisk disciplin fik indvandrerdrenge, der var håbløst bagud i skolen, til at rykke sig fagligt svt. til flere år på få måneder. Det ville være umuligt, hvis de generelt havde en lav intelligenskvotient.

Så vi er altså nået frem til diskussionen om, hvad der så i miljøet medfører, at indvandredrenge klarer sig katastrofalt dårligt. Og her skal vi måske lige hive Xin Xin frem igen. Hun havde jo buzz ordet ”disciplin”. Tosprogede piger af muslimsk herkomst opdrages med en disciplinær tilgang, der på en dansker som mig virker skræmmende. De skal gå med tørklæde, må ikke kysse en dreng til skolefesten, må ikke tage på lejrskolen, må ikke drikke alkohol og skal acceptere, at deres brødre af forældrene behandles som Hollywood stjerner.
For drengene er der ingen grænser. De må alt. Det, at få en dreng, er en velsignelse. En pige er lidt af en nitte.

Hvad sker der psykologisk, når man opdrages som en Hollywood stjerne og bildes ind, at hele verden ligger for dine fødder? Dit ego bliver ekstremt overudviklet og man kan slet ikke forstå, at alle andre ikke forguder en.
Så når man får sin første dårlige karakter og møder modstand, er det samfundets skyld. De racistiske danskere, ”møjsystemet”, der er antimuslimsk, er skurken. De små Hollywood stjerner støttes af forældrene, der ofte selv er ekstremt dårligt integrerede, modtager offentlig forsørgelse og tror, at Danmark har pengetræer, man blot kan plukke fra. Alt imens sidder de flittige tosprogede piger i baggrunden, passer deres skole og ender med 10 og 12 taller.

Mit bud er derfor, at en radikal ændring i opdragelsen af de muslimske drenge er nødvendig, hvis det skal lykkes at få dem op på niveau med etnisk danske drenge.

Derfor skal muslimske drenge i langt højere grad opleve disciplin og opleve umiddelbar konsekvens, hvis de ikke lever op til samfundets og skolens krav. De skal lære ydmyghed og respekt for andre. De skal lære tolerance og at de selv nogle gange må indgå kompromisser. Men det kræver samarbejde fra forældrenes side. Og hvis de stadig lever i en middelalderlig, formørket opfattelse af livet og kun er i Danmark for at kunne sende penge hjem og leve af offentlig forsørgelse, så er spillet tabt på forhånd. Med mindre, at de kloge indvandrerkvinder gør oprør!

Nøglen til, at få tosprogede skoler tilsat fungere, er derfor disciplin, disciplin og disciplin tilsat tosprogede piger, som smider tørklædet og tør sige højt, at deres forældre må stoppe den helt urimelige glorificering af drengene, der skaber svært selvovervurderede egoister med skolekundskaber som voksen svarende til et barn på 10 år.

Tosprogede muslimske drenge er fra naturens hånd med meget stor sandsynlighed ikke dummere end andre, men de bliver det, hvis de opdrages forkert.

Sagens kerne, tror jeg, derfor er af kulturel karakter. Man kan ikke forene et mellemøstligt, super patriarkalsk samfund med en skandinavisk velfærdsmodel. De, der som Morten Østergaard og andre tror det er muligt, er hovedårsagen til de massive integrationsmæssige problemer, som Danmark oplever.

- - -

Se också: IQ studies from 113 countries ranked highest to lowest

onsdag 17 december 2014

Är du galen Erdogan?

     

DEN SENESTE arrestationsrunde i Tyrkiet, der i søndags hovedsageligt gik ud over jourmalister, heriblandt chefredaktøren for landets største avis, Zaman, kommer ikke som nogen overraskelse, da præsident Erdogan i fredags bebudede et endelig opgør med regeringens modstandere.

Dette skridt har fremkaldt international fordømmelse, og Federica Mogherini, EU’s udenrigsrepræsentant, har sammen med EU’s udvidelseskommissær, Johannes Hahn, fremsendt en fælles udtalelse, hvori de fordømmer arrestationerne, som de mener er ”i strid med de europæiske værdier og standarder, Tyrkiet håber at være en del af.”

I en tale holdt i forgårs erklærede Erdogan sig at være flintrende ligeglad med, hvad EU mener, og med EU-medlemskab, og bad EU om at holde deres meninger for sig selv. Som præsidenten understregede, var arrestationerne begyndelsen på en ”normalisering” i Tyrkiet.

For fire år siden fik Tyrkiets daværende premierminister (og nuværende præsident), Recep Tayyip Erdogan, tildelt den libyske diktator Muamar Gaddafis menneskerettighedspris, og nu er Erdogan begyndt at lyde som Gaddafi.

Den seneste spøjse udtalelse, som er gået verden rundt, er Erdogans påstand om, at det var muslimer og ikke Columbus, der opdagede Amerika. Som bevis fremførte Erdogan, at Columbus havde set en moské på en bakketop i Cuba. Ikke nok med det, præsidenten har bebudet, at der skal undervises i denne udlægning af verdenshistorien i tyrkiske skoler for at fremme elevernes selvtillid.

I det hele taget virker den nye præsidents opførsel uligevægtig, hvilket giver anledning til bekymring. Under Gezi Park-urolighederne sidste år påstod Erdogan, at det var et internationalt komplot, der stod bag det hele, med det formål at destabilisere Tyrkiet, og hans økonomiske rådgiver mente, at fremmede magter prøvede at slå premierministeren ihjel med telekinese (tankeoverførsel).

FOR ÉT ÅR SIDEN blev alvorlige anklager om korruption rettet mod ledende medlemmer af regeringen og forskellige forretningsmænd, men ifølge Erdogan var der tale om ”et beskidt komplot” og ”et juridisk kup” iværksat af ”en parallel stat”. På vej til Estland i oktober meddelte præsidenten, at det var ”et komplot” og sandsynligvis ”en større hjerne” end kurderne, der stod bag deres heroiske forsvar af Kobani.

I marts udsendte Tyrkiets lægeforening en pressemeddelelse, der udtrykte alvorlig bekymring for Erdogans sindstilstand, og for, hvad den kommer til at betyde for hans omgangskreds og hele landet.

Erdogan har tidligere erklæret, at det er regeringens formål at opdrage ”en religiøs generation”, og nu har Tyrkiets nationale uddannelsesråd anbefalet, at man indfører religionsundervisning allerede fra 1. klasse, og ikke som nu fra 4. klasse. Det var endda foreslået at indføre undervisning i værdier i børnehaven, og Erdogan har talt om ”en ny livstil, der begynder i børnehaven”. Undervisning i demokrati og menneskerettigheder i 4. klasse skal afskaffes.

Derudover skal undervisning i ottomansk tyrkisk indføres som obligatorisk fag på religiøse højskoler og valgfag på andre højskoler. Sprogundervisning i tyrkiske skoler er ikke god, og derfor vil det være interessant at se, hvordan eleverne klarer et gammelt sprog, der består af arabiske, tyrkiske og persiske ord med arabisk skrift.

Forslaget har skabt en del debat, men Erdogan insisterer på, at det skal indføres, uanset om folk kan lide det eller ej. For ellers, som han argumenterer, kan folk ikke læse, hvad der står på deres forfædres gravsten.

Som en bet for Tyrkiets blomstrende turisme bliver undervisning i bartending afskaffet på turisthøjskoler.

Robert Ellis

tisdag 16 december 2014

Utan assimilering ingen tillit i samhället

Vad sa egentligen riksdagens vice talman Björn Söder (SD) när han blev intervjuad i DN? - Att det finns många medborgare i Sverige som inte känner sig som etniska svenskar. Ganska självklart egentligen.

Men det var ett taktiskt misstag att ta samer och judar som exempel, när det verkliga problemet är muslimsk massinvandring och muslimska parallellsamhällen.

Folk bryr sig inte om etniska hårklyverier, det är för att de drabbas in på bara skinnet av den nya barska verkligheten som de röstar på SD. Utan assimilering av invandrarna ingen tillit i samhället.

SD-riksdagsledamoten Paula Bieler: ”Vi är tydliga med att så länge det är på individnivå så nej, då är det inga problem att även ha andra identiteter än den svenska. Det som däremot blir problematiskt är när det skapas olika slags grupperingar som man delar in sig i och inte strävar efter en gemensam identitet.”

Dick Erixon: ”Hur ser vi till att behålla den internationellt höga tillit i samhället som vi har i Sverige? Den frågan tycker jag alla – från miljöpartister till sverigedemokrater – borde diskutera öppet. Och utan glåpord. Det blir så pubertalt när vänsteraktivister kastar okvädningsord omkring sig istället för att föra en intelligent diskussion.”

Bloggen Fnordspotting: ”Efter att Söder – måhända i något bombastiska och insnöade ordalag – funderat högt kring etnicitetsbegreppet började rasismanklagelserna och avgångskraven att hagla. Att alla svenskar i grund och botten vet att den svenska etniciteten – precis som till exempel den koreanska – är en realitet, tycks i sammanhanget vara sekundärt.

I den svenska åsiktskorridoren har konsensuskulturens trollkarlar svingat sina postmoderna trollspön och dekonstruerat etnicitetsbegreppet, eller rättare sagt, det svenska etnicitetsbegreppet. Efter denna exorcism talar man inte längre ostraffat om vad som alla innerst inne vet fortfarande finns där.”

Slutligen en kommentar av Jari på den politiskt korrekte författaren och rockartisten Ulf Lundells blogg:

”Jag trodde också att Björn skitit i det blå skåpet med det uttalandet och att hans saga var all med tanke på nolltolerans och allt vad det heter. Men sen läste jag intervjun. Jag är ledsen, men jag håller faktiskt med. Jag är finne och bekänner mig inte som svensk fast jag vuxit upp och bott här sen 1966. I början hade jag en hel del problem av det. Nu har det slagit över åt andra hållet. Hallå landet lagom! Det finns något mitt emellan. Man måste inte övertolka precis allt folk säger och speciellt inte i en filosofisk intellektuell diskussion får man ta fasta på precis alla orden. Jag är finne och fattar exakt vad han menar med bekänna sig till nation. För er som tycker jag ska sluta använda ordet finne... Jo, jag vet att ni tänkte på det. Läs David Eberhards bok Ingen tar skit i de lättkränktas land och ställ er frågan: hur blev vi världens mest psyksjuka land?”

lördag 13 december 2014

Den svenska lösningen

Vilka krossar folkets vilja med järnrör i Sverige? Inte är det Sverigedemokraterna, det är politikerna och journalisterna och deras hantlangare bland våldsvänster och islamister som skrämmer slag på folk. Antingen får man underkasta sig eller emigrera. Nu senast var det den kristne författaren Marcus Birro som flydde landet efter att talat klarspråk om islam och utsatts för mordhot. Men för varje Birro finns det tyvärr tusen vänstervridna kändisar som tanklöst babblar om hur förträfflig islam är och demoniserar SD.

"När en regim använder pöbelvåld kallas det Den Rumänska Lösningen. Namnet kommer från den rumänska övergångsregimens lösning på de folkliga protester som krävde tillbaka sin uppgörelse med Ceaucescu. Tiotusentals människor hade samlats vid Universitetsplatsen i Bukarest för att tvinga igenom demokratiska val, men kommunisten och kuppmakaren Ion Iliescu drog ner gruvarbetarna från bergen och sa till dem att hippies var ansvariga för att de inte hade fått lön på flera månader. Beväpnade med bland annat järnrör förvandlades arbetarklassen till en här av huliganer som på regimens vägnar krossade medelklassens uppror för folkets frihet. Kvasitotalitära styrelseformer älskar sånt. Man ser det också i Egypten, Hongkong, Iran och Sverige."

Citatet är från den danska bloggen Monokultur


Politisk svagsinthet av nästan kriminellt slag


torsdag 11 december 2014

“... det är en annan stam, det angår inte oss”

Journalist blev chockad av den bistra verkligheten söder om liberala västerländska demokratier. Uriasposten:

“Det mest motbjudande ögonblicket i mitt liv var när jag besökte Somalia under en hungerkatastrof. Vi besökte ett område med en flod, där på ena sidan floden fanns ett mycket väl fungerande samhälle, och på andra sidan människor låg och dog av svält.

Inslaget handlade om hur svårt det var att få fram nödhjälp. Det visade sig bero på att det fanns två olika stammar i regionen.

Vi frågade: 'Varför hjälper ni inte dem på andra sidan av floden?' De sade: 'Tja, det är en annan stam, det angår inte oss.'

Det var en motbjudande upplevelse. Vi såg många döda människor. Människor som dör av svält tar inte upp mycket plats.”

The Road to Hell: Våldsam konkurrens om kontroll över storskaliga livsmedelsbistånd bidrog till nedbrytningen av regeringen i Somalia.

måndag 8 december 2014

Halshuggarstaten värvar muslimer i Norden



Vilka är de kriminella? Vilka är terroristerna? Det är bara muslimer som uppför sig i enlighet med sin religion.

Vilka är Generation Jihad?

Först asyl och pass, så hem och slåss

Islamiska statens fängelse-bordeller

Tundra Tabloids

lördag 6 december 2014

Klemperer misbrugt mod islamkritikere

Den afdøde nazismekronikør Victor Klemperer spændes for en politisk vogn, han næppe ville have sagt ja til.



På billedet ses den jødiske Carolineskole på Østerbro, der er omgivet af et hegn.

GEOFFREY CAIN (Politiken 20. okt. 2011)

Det var kun hans ægteskab med en arisk kvinde, der reddede den tyske litteraturprofessor Victor Klemperer (1881-1960) fra Auschwitz, og det lyder umiddelbart rimeligt, at han – hvis han levede i dag – ville være den første modstander af, hvad der går under betegnelsen ’racisme’. Og det er der flere forhold, der peger på.

Midt i rædslerne i tredivernes Tyskland skrev han en bog om de sprogmanipulationer, der gjorde Holocaust mulig. Den hed ’LTI. Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges sprog’, og dens budskab var i al korthed denne: At verbaldæmonisering meget nemt fører til vold. Det er også denne kronikørs holdning. Men vold mod hvem?

For forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Laus er der ingen tvivl: Det er vold mod muslimer. De er vor tids jøder, mener han, og de bliver dæmoniseret på samme måde – eller næsten på samme måde – som jøder i Hitlers tredje rige. Dæmoniseret af hvem?

Ifølge KLL er det the usual suspects, det vil sige først og fremmest Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og alle bloggere med en kritisk holdning til muslimsk indvandring. Og derfor har KLL iværksat et storstilet korstog mod alle de nævnte, der – måske uden at vide det – løfter arven efter den gale Adolf, der endte sine dage under Berlins ruiner i 1945.

Fair nok. Det eneste problem med dette udgangspunkt er, at det bygger på en virkelighedsopfattelse, der har meget lidt til fælles med verdenen uden for studerekammeret. I virkelighedens verden er det ikke muslimer, der bliver udsat for vold i Europa, det er deres kritikere. Som bekendt kan Pia Kjærsgaard ikke forlade sin bopæl uden én eller flere livvagter i hælene, og Naser Khader er i samme situation.

Pia K. er truet af den politisk korrekte venstrefløj, Khader er truet af radikale muslimer. Samtidig kan man konstatere, at ingen muslim i Europa behøver livvagt, og ingen moske har behov for en pansret indhegning, som den, der omgiver Jyllands Posten og den jødiske Carolineskole. Sådan er virkeligheden i dag.

I Sverige ser det endnu værre ud for islamkritikere, og hele seks medlemmer af Sverigedemokraterna – det parti, der svarer mest til Dansk Folkeparti – er blevet udstyret med livvagter efter et overfald, der nemt kunne have kostet et kurdisk medlem af Sverigedemokraterna livet. Han har nu forladt politik.

Hvordan ser det så ud uden for den politiske verden? Hvem bliver udsat for vold på gaden? Muslimer? Nej, her i kongeriget er det almindelige etniske danskere, der oftest bliver udsat for vold, og dette mønster gentager sig i hele den del af Europa, hvor der har været en massiv tilvandring fra Mellemøsten, Tyrkiet og Pakistan. Det er altså ikke muslimer, der går i fare for deres liv.

Det er først og fremmest dem, de har set sig gale på, jøderne og bøsser, og så dem, der kritiserer islam. Men det taler pæne mennesker ikke om. Det faktum, at grønlænderne er blevet fordrevet fra Gellerupplanen, og jøderne forsøges fordrevet fra Malmø, har medierne valgt at vende det blinde øje til, og – lige som KLL og hans meningsfæller – gør alt for at bagatellisere racistiske overfald begået af mennesker fra Mellemøsten, alt imens de fokuserer på alt, der bidrager til, at de opfattes som ofre.

Lyder det usandsynligt?

Det gør det sikkert for dem, der kun kan se ud af det venstre øje, men ved nærmere eftertanke burde selv de tungnemme kunne se, at det netop er islamkritikere – Salman Rushdie, Gert Wilders, Ayaan Hirsi Ali, Taslima Nasreen, Robert Redeker, den franske filosof og islamkritiker, der lever under jorden på femte år, den myrdede Pim Fortuyn, den myrdede Theo van Gogh og et utal af andre – der går i fare for deres liv.

Ikke altid fra muslimer, men oftest af folk med – i egen forståelse – en moralsk pligt til at advare verden imod ’folkefjender’ som dem. Og måden at advare på kan være særdeles barsk. Så barsk, at det allermest minder om den sprogmanipulering, som Victor Klemperer kaldte ’LTI: Det tredje riges sprog’.

Takket være det lukkede øje vil det sikkert komme som en stor overraskelse for KLL & co., at Pia Kjærsgaard og ligesindede jævnligt fremstilles i de politiske medier som havende de samme bestialske træk, som jøderne havde for nazisterne. Ikke med lignende symboler vel at mærke, men med præcis de samme symboler, som Klemperer harcelerede over i sine notater om LTI.

Eksempelvis er Pia Kjærsgaard her i bladet de sidste fire–fem år udelukkende blevet tegnet som snavs. I et enkelt tilfælde som lort. Politikens stjernetegner Mette Dreyer har tidligere tegnet hende som rotte i BT, og en forhenværende karikaturtegner på bladet, Bob Katzenelson, har tegnet hende som grib og som dæmon. I Ekstra Bladet er hun blevet fremstillet som gris (»Pia, du er en so«, har Michael Carøe udtalt fra scenen), og både EB og BT har jævnligt tegnet hende som hund.

I Kristeligt Dagblad er hun blevet fremstillet som slange, Dagbladet Information har tegnet hende som en heks og en orm, der æder menneskers hjerne, og mundtlige ytringer er præget af samme symbolik. Pia Kjærsgaard og alle DF’ere er »det monster, der har glammet i Danmarks stuer og tilmed spredt sin nødtørft«, skrev David Rehling i Information, og det bakkede SF’er Hans Erik Sætterup op sammesteds i et læserbrev med den prægnante overskrift »Pia lugter grimt«.

»Pia Kjærsgaard og Adolf Hitler er to alen af ét stykke,« proklamerede daværende cd’er Peter Duetoft, og eftersom hun er snavs eller det, der er værre, var det kun naturligt, at nogle »gæve gutter« (udtrykket er fra Berlingske Tidendes daværende debatredaktør Niels Houkjær) tog sig sammen til at give dette menneskelige snavs en lærestreg. Det skete med slag og spark på Nørrebro i foråret 1998.

»Det er legitimt at overfalde Pia Kjærsgaard«, skrev Ung-SAM’s daværende formand, mens dagbladet Socialistens skribent August Miehe-Renard kaldte overfaldet »forståeligt, uundgåeligt og nødvendigt«. Flere var enige i, at volden var berettiget. »Hun har fortjent det«, skrev Lars Bonnevie i Land og Folk. Og det kan man godt forstå, de mente.

Eftersom Pia K. i selv de pæne blade er blevet sammenlignet med en heks, en prostitueret, en horemutter en pengepuger, en morder og et svin, er det naturligt for dem at sige det. Berlingske Tidende har fremstillet hende som et uhyre i en toiletkumme, og ligesom jøderne i Hitlers rige ofte blevet portrætteret i færd med at skubbe andre i døden, har der været tegninger af Pia Kjærsgård i gang med at kaste flygtninge ned i havet til glubske hajer (Berlingske Tidende).

I Jyllands-Posten har man set hende i færd med at dolke en negerdukke i hjertet – et billede, der minder uhyggeligt meget om Dr. Stürmers billede af jøder i gang med at tappe et barn for blod. »Nu ser jeg djævelens ansigt«, skrev professor i middelalderhistorie Brian McGuire, der tydeligt ikke anede, hvor tæt han selv var på middelalderen (Pol. 14.10.97).

Havde overfaldet (der i øvrigt er blevet fulgt af flere) ingen forbindelse med de politiske korrekte mediers dæmonisering? Det kunne den nu hedengangne Tøger Seidenfaden godt se, at der var noget om. »Men de fleste journalister kender også til ubehaget ved at opdage, hvor voldsomme virkninger en lille artikel egentlig kan have for de mennesker, den vedrører«, skrev han her i bladet kort efter overfaldet. En lille artikel? Hvad med en tegning af nogen som rotte? Hvad slags signaler sender det?

Det kan forhenværende medlem af Folketinget Naser Khader tale med om. For nogle år siden blev han meget upopulær hos imam Abu Laban, hvis moske At Tauba på Vesterbro havde inviteret kendte terrorister som gæsteprædikanter.

Han sagde, at Naser Khader var en rotte. »Hvorfor siger han ikke, at jeg er et svin?« spurgte Khader. »Det er, fordi man udrydder rotter«. Ja, og det smarte ved den slags udtalelser er, at den, der fremsætter dem, ikke bagefter kan anklages for vold, hvis nogen skulle opfatte det skjulte budskab og gøre noget ved det.

Pudsigt nok er der i det fredelige og konsensussøgende Danmark faktisk tradition for den slags. I 1983 blev Mogens Glistrup overfaldet i Fælledparken. Det var 1. maj, arbejdernes dag, og nyheden om, at Glistrup ville deltage, havde fået daværende statsminister Anker Jørgensen til at skrive, at »det ender i støvletramp, hvis vores indsats mislykkes«. Der blev uddelt løbesedler, og folk stod parat, da Glistrup ankom. Bagefter tog Anker Jørgensen lunkent afstand fra overfaldet ved at kalde det »meningsløst«.

»Det var fandeme ikke meget at svinge sig op til«, skrev Leif Blædel i Ekstra Bladet, og BT var endnu mere klar i mælet. »Man skal være meget forsigtig, når man i Danmark drager paralleller mellem begivenheder her og de tilstande, der førte til nazisternes overtagelse, men overfaldet i går leder nu uvilkårligt tankerne hen på Tyskland«.

Så traditionen for tilsyneladende uskyldige bemærkninger med uhyggelige undertoner går temmelig langt tilbage. Politiken har som bekendt længe fremstillet Pia K. som snavs. Men pudsigt nok er det netop Politiken og dens frelste læserskare, der er de første til at klage over ’tonen i debatten’. Er det hykleri? Nej, det mener jeg ikke, det er. Det er blindhed. En manglende evne til selverkendelse. Og hvad kan man gøre mod det? Hvad kan man gør med folk, der har valgt at være blinde?

Knud Lindholm Lau er omgivet af den samme symbolik, han advarer imod, og han kan ikke se det. Han, der vil vejlede andre gennem nazisymbolernes minefelt, er selv ganske blind over for den, når den er markeret med et andet flag. Ville Victor Klemperer have bifaldet dette? Lad os lige se på hans livsværk.

Bogen om nazismens sprog, som KLL nu har genudgivet – ’Lingua Tertii Imperii’ (LTI) – blev først udgivet i den russiske besættelseszone i 1947 uden dengang at vække megen opsigt. I det senere opståede DDR skrev Klemperer en fortsættelse, men denne gang om marxismens sprog, som han kaldte ’LQI, Lingua Quarti Imperii’ (’den fjerde republiks sprog’), hvor Klemperer lader ane, at han anså kommunismen som lige så menneskefjendsk som nazismen.

»LTI lever videre«, skrev han. »Der burde oprettes et antifascistisk sprogkontor, der kan påpege ligheder mellem nazistisk og bolsjevistisk sprogbrug». (»So sitze ich denn zwischen allen Stühlen«,Tagebücher 1945-1959) .

Men disse betragtninger blev aldrig skrevet færdig og blev først udgivet længe efter Klemperers død, så den brede offentlighed kender ham kun som nazismekronikør. Hans dagbøger er blevet sammenlignet med Anne Franks ditto, og det er dybt fascinerende, men uhyggelig læsning at følge, hvordan nazisterne dag for dag strammer snøren om jøderne med stadig nye jødelove og forordninger, der fører op til den systematiske udryddelse under krigen: Endlösung.

Men Victor Klemperer var som nævnt en undtagelse fra den ultimative skæbne qua sit ægteskab med en arisk kvinde. Under DDR’s kommunistiske styre fik Klemperer sit professorat tilbage, og han og hustruen fik deres hus i Dresden tilbage.

Efter sin kones død i 1951 giftede han sig med en yngre kvinde, en af hans elever, den katolske Hadwig Kirschner, og da var han allerede godt på vej til at miste sin marxistiske tro. Men det fortav han.

Hvorfor? Nok fordi tilslutning til det tyske kommunistparti (KPD) havde givet Klemperer privilegier og magt. Han blev valgt ind i KPD’s politiske organer og var under ledelse af den sovjetiske besættelsesmagt og nu – som kommunist i SED, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands – med til at gennemføre et marxistisk diktatur: DDR, Deutsche Demokratische Republik.

Og nu fulgte en god tid. Foruden at få sit professorat tilbage fik han også den første privatejede bil i Dresden efter krigen. Bil med chauffør. Ikke fordi det var nogen dans på roser for en mand med samvittighed, og det beskrives indgående i dagbøgerne, hvordan undertrykkelsen af befolkningen foregår komplet med pligt til at rejse sig og råbe »Heil Stalin« i rigsdagen (Volkskammer), hver gang Stalins navn nævnes. Klemperer heilede med, om end modstræbende. Efter Stalins linje kom der antisemitiske tiltag i DDR, som Klemperer resigneret noterede i dagbøgerne uden offentligt at tage til genmæle imod dem.

Historien var med andre ord ved at gentage sig. Klemperer, der havde anklaget sine tyske medborgere for at have tiet over for ondskab, gjorde præcis det samme selv.

Så meget for brugen af LTI til at hindre gentagelser!

Og nu vil KLL genoplive Klemperer som et våben mod Dansk Folkeparti, og det er bestemt ikke uproblematisk. Ville Klemperer – hvis han var i live i dag – hyle med de politisk korrekte ulve, alt imens han privat noterede, at der nu er kommet en tredje ’lingua’: ’LPC, Lingua Politica Correcta’?

Det kan vi ikke vide. Manden er død. Men KKL er ikke i tvivl, og han tøver ikke med at bruge Klemperer som galionsfigur på sin hjemmeside af samme navn og i sine mange debatindlæg og forelæsninger rettet mod islamkritikerne.

Han siger ikke, at de er nazister. Men de har et tankesæt, der i bund og grund er den samme som nazisternes, og de bruger samme symbolik, siger KLL, så læseren kan drage sine egne konklusioner, der efter denne insinuerende præambel vanskeligt kan være til fordel for Dansk Folkeparti og ligesindede.

Men okay. Det er Lindholm Laus måde at se verden på, og han argumenterer for sin sag med ildhu og schwung. Eksempelvis under en forelæsning i Mosaisk Trossamfunds selskabslokaler, hvor man formelig kunne høre tilhørerne gyse, da de hørte passager fra Klemperers bog, der omtalte »forsvindinger«. Det faktum, at man kendte til præcis samme fænomen i Sovjet og i DDR (meget sorgmuntert skildret af Sofia Westerholt i ’Hunden er rask’) blev ikke nævnt.

Men der har været protester. Under forelæsningen i Mosaisk Troessamfund blev KLL spurgt, om det ikke var mere påtrængende at gøre folk opmærksom på det grasserende jødehad i den arabiske/muslimske verden, hvor man jævnligt ser tegninger af jøder som blodsugende uhyrer med krogede næser i bedste Der Stürmer-stil (prøv at google: cartoons from the arab world).

Hvad ville Klemperer sige til fjernsynsføljetoner, hvor jøder spiser påskebrød lavet af børns blod? Det vil sige, at den samme løgn, Klemperer oplevede i tredivernes Tyskland, bare under et andet flag? Var det ikke mere relevant at sætte ind dér?

Jo, det var et godt forslag, mente KLL, men han havde alligevel valgt at påpege en islamofobi, der potentielt var lige så farlig for muslimer, som nazismen var for jøderne. Og det var dér, kampen skulle stå. Det forhold, at en milliard muslimer næppe kan siges at være et underkuet og truet minoritet, var åbenbart irrelevant.

Og det faktum, at der blandt denne milliard muslimer er højtplacerede gejstlige og politikere, der åbent advokerer en ny Endlösung for jøderne (et budskab, som vi herhjemme kan modtage via parabolantenner) var tilsyneladende heller ikke særlig vigtigt. Mest presserende, følte han, var et korstog mod Dansk Folkeparti og ligesindede, der ikke just var nazister, men ...

Og her kunne Klemperer bruges. Især hans betragtninger om sproget. Det er via sproget, at onde mennesker kan påvirke andre til at tænke ondt om bestemte grupper og gøre dem til syndebukke.

Ja. Og her kunne undertegnede ikke være mere enig.

Men af ganske andre grunde.