Homovielser i fornuftens tegn

Sognepræst Christine Gjerris glæder sig til at vie homoseksuelle. Det er inderligt ligegyldigt, hvilket køn det pågældende par har, når blot de elsker hinanden, skriver hun i Villabyerne den 2. april.

Og det lyder umiddelbart rigtigt og fornuftigt.

Hvorfor skal vi bindes af en forældet tradition i stedet for at lade kærligheden råde? Nej, vi skal bruge vores fornuft, og i Folkekirken skal der være rummelighed, skriver Christine Gjerris. Og - hvis jeg har forstået hende rigtigt - skal disse to principper være de ledende. Men hvad nu hvis denne samme fornuft og denne samme rummelighed fører os på afveje? Skal det eksempelvis være tilladt at gifte sig med flere? Eller med ens kæledyr?

Mange mennesker elsker dyr langt højere end mennesker, og eftersom hovedargumentet er 'kærlighed overtrumfer alt', burde det rationelle menneske også være tilhænger af menneske/dyr-vielser.

Sådanne vielser kunne sagtens foretages af moderne præster, der minder om, at Jesu budskab var kærlighed. Og eftersom det ikke skader nogen - så hvorfor ikke? Folkekirken skal jo være rummelig, og der skal også være plads til dem, der vil gifte sig med en labrador.

Men hov! Her er det klart, at denne 'rummelighed' er gået for vidt, og noget får os til at slå bak. Men er det fornuften, der siger stop? Eller er det snarere indgroede vaner - traditionen - der holder os fra at efterabe Christiania og Thylejrens triste endeligt i hashtåger og fælles skibbrud?

Disse to sociale eksperimenter manglede ikke kærlighed og rummelighed (eller var det blot løssluppenhed og normløshed?) men gik i opløsning alligevel. Måske fordi alt var tilladt, og der manglede faste rammer, der ikke var baseret på fornuft, men på det ufornuftige, der ligger i de gamle instinktdrevne traditioner, som folk føler sig bedst til pas ved.

Vi lever i en tid med opløsningstendenser alle vegne, og hvor alt ændrer sig i rasende fart.

'Panta rhei' (alting flyder), var der en græsk filosof, der sagde, og det har aldrig været så aktuelt som i dag. Men det kan ikke føre til noget godt på længere sigt, fordi folk bliver mere og mere desorienterede og usikre. Så lad os ikke bare forkaste traditioner i fornuftens navn.

Mennesket er mere end fornuft.

G.C.