Det danska språket är betydligt lättare att förstå i skrift än i tal, så varsågod att ta del av Sköldungens ironier:
Mubarak går af, der dannes en demokratisk regering med en overgangsfigur i spidsen. Kaos tiltager hvorefter Det Muslimske Broderskab tager over og hænger de andre op i lygtepæle og byggekraner. Så kan hverdagen begynde og folket tage sig af de vigtige gøremål, såsom at slagte jøder og kristne. Men der er lige et par problemer: Ægypterne selv producerer intet, men lever af tre ting:
1. Bistandshjælp fra vesten. Men vesten har ikke så mange penge for tiden. Og kunne tænkes at ville tøve lidt med at sende flere, når mullah’erne tager fat. Undtagelsen er naturligvis våben, som fortsat vil strømme til landet. Men ægypterne kan ikke så godt spise kampvogne – deres tandsæt hører ikke til verdens bedste.
2. Indtægterne fra den kanal som franskmændende byggede til dem. Men rederierne vil nok også tøve en kende med at lade deres skibe sejle spidsrod mellem to bredder som myldrer af fromme, hellige krigere med raketstyr. Forsikringspræmierne hos Lloyds bliver for pebrede.
3. Turister. Halvdelen kom tidligere for at bade, men vil næppe fremover nyde strandlivet iført korrekt, islamisk mundering og nul sprut. Den anden halvdel for at se præ-islamiske oldtidsminder, såsom pyramider, Kongernes Dal ved Luxor og Museet i Cairo. Den slags er u-islamisk og bliver følgelig lukket eller – allerbedst – sprængt i luften.
Skjoldungen
