Svensk version här >>
Overrabbiner Markus Melchior huskes i Danmark med ærbødighed som en ærværdig, fornuftig og belæst mand, hvis gener burde være gået bedre i arv. Han var ikke altid lige begejstret for sønnens udskejelser. Da den nyudklækkede rabbiner-søn, Bent Melchior, meldte sig ind i Den Kirkelige Vietnamkomite, sagde Marcus Melchior, som både var hans far og chef: Synes du nu også, det var klogt?
Mon ikke han vilde have sagt det samme og rystet på hovedet, da Bent Melchior sluttede forbund med den koranvenlige Bashy Qurashy - på vegne af deres - på visse punkter ensrettede, men dog så forskellige - religioner, men næppe godtaget af disse.
Føler Bent Melchior ikke inderst inde, at noget halter. Han tilstår selv, at han aldrig har følt sig helt på højde med Marcus Melchior i tanke, skrift og tale. Han valgte sine egne gummiskosfodspor, idet han erkender, at ungdomsrevolutionens nedbrydning af det klassiske dannelsesideal fra faderens tid, har noget med sagen at gøre, men samtidigt glæder sig over, at denne nedbrydning også ødelagde den folkelige liggen-på-maven for enhver gejstlighed.
Som 14-årig blev Bent Melchior og hans familie i 1943 hjulpet over Øresund, og det er vel grunden til hans forkvaklede syn på den pågående flygtningestrømmen til Europa – skønt flygtning og flygtning er to ting og et helt afgørende punkt.
Der er som bekendt ægte flygtninge og bekvemmelighedsflygtninge, se Genêvekonventionen! De ægte flygtninge tager Danmark naturligvis hånd om, men dem, der kommer af bekvemmelighed i håb om arbejde eller helt enkelt for at blive forsørgede, er vi skeptiske til og vil have lov at se dem efter i sømmene.
Dette giver på ingen måde Melchior ret til at kalde danskere for mindre menneskelige. Tvært imod er vi mere large, end vi burde. Bent Melchior kan jo vise storsind ved at sætte en indsamling i gang i Mosaisk Trossamfund og bygge en stiftelse for de mange muslimske bekvemmelighedsflygtninge bag Synagogen i København.
- - -
Foto: Danske jøder ankommer til Sverige efter flugten over Øresund.
